Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Flere henvendelser fra offentligheden vedrørende det voldsomme bankrøveri i Lystrup

Bilen som røverne kørte i, samt personer er set i Danmark dagen inden røveriet.

Østjyllands Politi har fået en del henvendelser fra offentligheden i forbindelse med bankrøveriet mod Danske Bank, Lille Elstedvej 2, 8520 Lystrup, den 18. august 2009.

Læs mere om røveriet her

Gerningskøretøjet er fundet:
Her til morgen - den 20. august 2009 - har Østjyllands Politi fået oplyst fra hollandsk politi, at gerningskøretøjet, VW Polo, grå, årgang 1993, reg. nr. SLHN 248 er fundet udbrændt i en forstad til Amsterdam. Her har Østjyllands Politi indledt et samarbejde med hollandsk politi omkring de tekniske undersøgelser.

Gerningskøretøjet samt personer set i Danmark inden røveriet:
Ved hjælp fra offentligheden er det nu klarlagt, at gerningsmændene og køretøjet med sikkerhed er set ved Sydbank, Lystrupvej 4, 8520 Lystrup den 17. august 2009 kl. 10.03. Her går den ene af personerne ind i banken for at veksle en 500 euro-seddel. Det lykkes ikke. Efterfølgende kører de til Jyske Bank, som er beliggende overfor Sydbank. Her lykkedes det dem at få vekslet 500 euro-sedlen.

Fotos af:

  • gerningskøretøjet samt
  • fotos af den ene af gerningsmændene fra røveriet kan ses her
    (omhandlende foto er optaget i Sydbank samt Jyske Bak i Lystrup, hvor pågældende var inde for at veksle en 500 euro-seddel.
Gerningsmændene tog kontakt til et vidne på Kaserneboulevard i Århus mandag eftermiddag kl. 15.40. Vidnet ser, at de kører i en tysk indregistreret bil og forventer, at de kan tale tysk. De oplyser, at det kan de ikke, idet de kommer fra Frankrig. På gebrokkent engelsk spørger de efter et sted, hvor de kan købe legetøj.

I den forbindelse søger Østjyllands Politi vidner (personale eller kunder i legetøjsforretninger) som mandag den 17. august 2009 fra kl. 15.40 og til lukketid har ekspederet personer, som taler gebrokkent engelsk eller fransk og som har købt røveribeklædning i form af paryk, "bøllehat", solbriller eller muligvis plastikvåben.

Gerningsmændene kommer formentlig fra Frankrig.
Der har tidligere været tvivl om, hvor gerningsmændene kommer fra. Østjyllands Politi har nu med sikkerhed fået klarlagt, at de talte fransk sammen under røveriet i banken.

Henvendelse til Østjyllands Politi kan ske på telefon 87 31 14 48.

Senest opdateret: 20. august 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012