I forbindelse med den særlige indsats omkring indbrud i privat beboelse, anholdt Straffelovssektionen, Lokalpoliti Århus, onsdag den 17. december 2008 en 32-årig mand, der kort forinden havde forsøgt at begå indbrud i Risskov, men var blevet overrasket af en af beboerne.
I forbindelse med anholdelsen, blev der foretaget ransagning af den anholdtes bopæl i Århus. Her blev der fundet et stort antal tyvekoster, som stammer fra flere indbrud.
Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag den 18. december om formiddagen. Her vil man kræve, at manden bliver varetægtsfængslet.