Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Anholdelse af gerningsmand til flere indbrud i St. Sjørup-området

Østjyllands Politi har torsdag den 6. maj 2010 anholdt gerningsmanden til de mange indbrud, der har været i Sjørup-området i ugens løb.

Det var Lokalpolitiet i Grenaa, der efter god efterforskning og ved hjælp af et tip fra en borger fra lokalområdet, kunne anholde en 37-årig mand, som havde taget midlertidigt ophold i Sjørup-området.

Under ransagningen af den 37-åriges midlertidige opholdssted, forsøgte den nu anholdte at flygte, men blev løbet ind af en politimand. Ved anholdelsen havde den 37-årige friske skader på hænderne, og det stemmer godt overens med de blodspor, der er efterladt ved de forskellige indbrud, hvor gerningsmanden har knust ruder.

Den 37-årige sigtes for otte indbrud i sommerhuse, to firmaindbrud og to andre forhold. Under afhøringen erkende manden hovedparten af forholdene. Han blev efterfølgende løsladt, idet der ikke var grundlag for fremstilling i retten.

Der venter ham nu et retsligt efterspil.

Senest opdateret: 7. maj 2010



 
Udskrevet d.
24-05-2012