Østjyllands Politi foretog i går i nært samarbejde med SKAT en samlet koordineret kontrolaktion mod en række massageklinikker m.v. i Århus og nærmeste omegn. Der blev i forbindelse med aktionen foretaget anholdelse af i alt 10 personer - 9 kvinder og en 1 mand.
Kvinderne - der alle er af udenlandsk oprindelse - har opholdt sig ulovligt i landet, og de fremstilles i Retten med henblik på udvisning, og den anholdte mand sigtes for rufferi – jf. straffelovens § 228 - og han fremstilles i Retten i Århus i dag kl. 10.30 med henblik på varetægtsfængsling.