Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Lyndom for trusler mod vidne

En 18-årig mand fra Randers-området blev i dag, tirsdag den 19. maj 2009, fremstillet i Retten i Randers, hvor han blev idømt fire måneders fængsel - hvoraf de to måneder blev gjort betinget.

Den 18-årige sendte søndag aften den 17. maj 2009 en truende SMS-besked til et vidne, som skulle møde i retten mandag den 18. maj 2009 sammen med den dømte. Den 18-årige stod blandt andet tiltalt for tyveri.

I SMS-beskeden blev vidnet nævnt som "stikker", og pågældende blev omtalt som en "død mand".

Efter retsmødet mandag, hvor den 18-årige i øvrigt fik en dom på 60 dages betinget fængsel, blev han anholdt. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 123 og måtte påny en tur forbi dommeren i dag, tirsdag den 19. maj 2009. Her blev han præsenteret for lyndommen på fire måneders fængsel, hvoraf de to måneder blev gjort betinget.

Den 18-årige modtog dommen og blev efterfølgende løsladt, oplyser vicepolitikommissær Jes K. Frederiksen fra Østjyllands Politis Voldssektion i Randers.

Senest opdateret: 19. maj 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012