Den 13. august 2007 tiltræder cand. merc. John Lautrup stillingen som leder af økonomiafdelingen i Østjyllands Politi.
Stillingen som leder af den nyoprettede økonomiafdeling er en direkte udløber af politireformen, som blandt andet indebærer en betydelig decentralisering af opgaver og økonomisk ansvar til politikredsen. John Lautrup, 41 år, vil få det overordnede ansvar for politikredsens økonomistyring, regnskabsfunktioner, IT samt indkøbs- og serviceopgaver.
Østjyllands Politis nye økonomichef har siden 1995 været ansat ved Århus Kommune - heraf otte år som sektionsleder. Senest ved Børn & Unge, Bygninger - Økonomi og drift.