Mandag den 12. oktober 2009, kl. 03.43, skaffede indbrudstyve sig adgang til pelsforretningen i Søndergade i Århus ved at bryde en dør op.
Ved indbruddet blev der stjålet ca. 50 nye pelse til en samlet værdi af ca. to millioner kroner. Det drejer sig om ca. 15 hellange minkkåber og ca 35 trekvartlange minkkåber i farverne mørkebrune og sorte.
De fleste af pelsene er indvendigt forsynet med et mærke med teksten: Kirsten Stampe.
Det antages, at pelsene er kørt væk fra forretningen i en varebil.
Oplysninger om tyveriet eller om pelsene kan gives til Østjyllands Politi, Straffelovssektionen/Indbrudsgruppen på telefon 87 31 14 48 eller 114.