Østjyllands Politis Straffelovssektion i Lokalpolitiet Århus fremstillede fredag den 13. juni 2008 en 25-årig mand i Retten i Århus. Manden blev sigtet for særligt farligt røveri mod tankstationen, beliggende på Randersvej i Lisbjerg, den 18. maj 2008, hvor han under trussel med et jagtgevær fik udleveret kontanter, telekort m.v. til en samlet værdi af ca. 15.000,- kr.
Efter røveriet fik den 25-årige imidlertid dårlig samvittighed. Han meldte sig derfor selv til politiet, hvor han aflagde fuld tilståelse.
Ved fremstillingen i retten den 13. juni vurderede politiet og retten, at der skal ske en mental undersøgelse af den 25-årige, inden der kan afsiges dom. Der kan derfor gå op til 3-4 måneder, inden dommen afsiges.
Den 25-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.
Læs mere om røveriet den 18. maj 2008 her.