Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politiet søger vidner til røveri mod Aldi i Viby den 10. februar 2011

Østjyllands Politi søger vidner til røveriet mod Aldi på Søndervangs Allé i Viby torsdag den 10. februar 2011, kl. 20.24.

Kl. 20.24 torsdag aften den 10. februar 2011 kom en maskeret mand ind i supermarkedet. Han truede ekspedienten med en pistol til at udlevere kassebeholdningen, og herefter løb han fra stedet ad Søndervangs Allé mod Viby.

Gerningsmanden beskrives således:

  • mand, udenlandsk af udseende (talte dansk med lidt accent)
  • 20-25 år, 185-190 cm høj
  • mørke/brune øjne
  • muskuløs af bygning
  • iført sort elefanthue (grøn farve ved panden) med hul til øjne og mund, sort jakke, mørke jeans og sorte gummisko

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner - eller andre, som måtte have oplysninger i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 87 31 14 48 eller 114.

Senest opdateret: 11. februar 2011



 
Udskrevet d.
24-05-2012