Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Målrettet indsats i Grenå har afbrudt unges kriminelle løbebane

Østjyllands Politi i Grenaa har i samarbejde med kommunens ungarbejder mandsopdækket otte unge fra lokalområdet.

Østjyllands Politi i Grenaa har gennem de seneste måneder afhørt og sigtet i alt otte personer i alderen fra 14 til 16 år. De unge er sigtet for flere forhold angående tyveri, indbrud og hærværk.

Efterforskningen kom i stand i forbindelse med, at der blev fundet en  videooptagelse på den ene af de sigtedes mobiltelefon. Klippet på telefonen viste blandt andet dyremishandling af høns, og fire af de unge er særskilt ud fra denne optagelse blevet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven, oplyser vicepolitkommissær Arne Mikkelsen fra Østjyllands Politi i Grenaa.

Alle de unge er afhørt og sigtet med deltagelse af de sociale myndigheder i Grenå. Efterfølgende har kommunens ungarbejder i forening med politiet mandsopdækket de unge. Det har haft den positive effekt, at de unge nu er kommet i arbejde og jobtræning, og politiet har ikke haft problemer med de pågældende siden sagernes start.

Senest opdateret: 4. november 2009



 
Udskrevet d.
24-05-2012