Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Medarbejder ved Viby Skole anholdt og sigtet for databedrageri

Østjyllands Politi har tirsdag den 13. april 2010 anholdt en 48-årig administrativ medarbejder ved Viby Skole. Den anholdte sigtes for databedrageri. 

Efter anmeldelse fra Århus Kommune har Østjyllands Politi tirsdag den 13. april 2010 anholdt en 48-årig administrativ medarbejder ved Viby Skole.

Den anholdte sigtes indtil videre for databedrageri efter straffelovens § 279a ved inden for det seneste ca. 1 år på arbejdspladsen at have bedraget Viby Skole for et større beløb.

Østjyllands Politis efterforskning har indtil nu vist, at der er begået databedrageri for 1.078.000 kroner, hvilket beløb den anholdte mand har erkendt ved afhøring hos politiet, oplyser vicepolitiinspektør Børge Fransen fra Østjyllands Politis Efterforskning.

Den 48-årige blev løsladt efter afhøring, og der venter ham nu et retsligt efterspil.

Senest opdateret: 14. april 2010



 
Udskrevet d.
24-05-2012