Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Vidner søges til røveri mod Aldi på Venøvej i True den 1. marts 2010

Mandag den 1. marts 2010, kl. 10.33, blev supermarkedet Aldi på Venøvej i True udsat for røveri. Østjyllands Politi søger vidner.

Mandag formiddag den 1. marts 2010 henvendte en mand sig ved kassen i Aldi og truede med en kniv ekspedienten til at udlevere penge fra kassen.

Gerningsmanden løb fra stedet og blev sidst set i boligområdet omkring Aldi. Østjyllands Politi sendte flere politipatruljer til stedet, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives således:

  • mand, 17-19 år
  • ca. 180 cm høj
  • mellemøstlig af udseende og med et lille overskæg
  • iført blå hue, blåt pakistanertørklæde samt blå benklæder
En sort Audi, der kørte ad Agerøvej, Holmstupgårdvej og Blomstervej i høj fart, kan muligvis kædes sammen med røveriet.

Undersøgelsen af gerningsstedet viste, at der var fodspor i sneen af den formodede gerningsmand. Han er angiveligt gået til Aldi fra Agerøvej - Venøvej, og han flygtede ad Skjoldhøjvej - op ad stien, hvor han forsvandt i området ved Strynøvænget.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner eller andre, der måtte have oplysninger i sagen. Henvendelse til Østjyllands Politi kan ske på telefon 87 31 14 48 eller 114.

Senest opdateret: 2. marts 2010



 
Udskrevet d.
09-02-2012