Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Politiet efterlyser voldsmand

Østjyllands Politi efterlyser en ung voldsmand, som lørdag den 15. september flygtede fra et voldeligt overfald/opgør i Tilst ved Århus

Lørdag den 15. september, kl. 20.45, observerede nogle personer, hvordan gerningsmanden slog og sparkede en 42-årig mand af grønlandsk afstamning på p-pladsen ved Torstilgårdsvej nr. 88 i Tilst. Da de anråbte voldsmanden, flygtede han i retning af moseområdet, der ligger ved bebyggelsen.

Voldsmanden beskrives som:

  • dreng, 15-17 år
  • ca. 165 cm høj
  • spinkel af bygning
  • sydlandsk - eventuelt arabisk af udseende
  • ca. 1 cm langt sort hår
  • iført en hættetrøje med vandrette røde og sorte striber i ca. 5 cm bredde
  • mørke bukser

Den 42-årige, som bor i området, er fortsat i livsfare.

Politiet i Østjylland hører meget gerne fra beboere eller andre i området, som har set noget forud for episoden, eller som efterfølgende har set gerningsmanden.

Henvendelse til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48


Senest opdateret: 17. september 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012