Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Buskapring

Lokalpolitiet i Randers efterlyser gerningsmand til kapring af bus tirsdag den 2. januar 2007.

I forbindelse med kapring af en bus linie 114 fra Århus til Fårvang den 2. januar 2007 i tidsrummet fra kl. 17.20 til kl. 17.45,  efterlyser Østjyllands Politi gerningsmanden.
I forbindelse med kapringen blev buschaufføren under trussel med en kniv tvunget til at køre gerningsmanden fra et stoppested ved Svenstrup til Hammel, rundt i Hammel by og videre mod Randers, hvor han et sted i nærheden af Laurbjerg steg ud og blev samlet op af en personbil, der kom kørende. Personbilen vendte og kørte tilbage i retning mod Hammel.
Gerningsmanden beskrives som:

  • A, mand, dansker, ca. 17 år,
  • 170-180 cm høj og almindelig af bygning,
  • karseklippet, meget kort, mørkblond hår,
  • havde meget sorte negle
  • iført grå arbejdsjakke med sort stof ved lommerne, blå cowboybukser med oliepletter, samt sorte sikkerhedssko,
  • bevæbnet med en springkniv med ca. 17 cm lang klinge.

Personbilen, som A steg ind i ved Laurbjerg, beskrives som en ældre bil med firkantede forlygter og separate positionslys.

Oplysninger om gerningsmanden eller personbilen kan gives til Østjyllands Politi, Lokalpolitiet i Randers, tlf. 87 10 14 48.

Senest opdateret: 5. januar 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012