Fredag den 9. februar kl. 10.11 blev en chauffør frastjålet en pengetaske ved supermarkedet Aktiv Super på Børupvej 3 i Tranbjerg. Det er endnu ukendt, hvor stort et beløb, der var i tasken.
Chaufføren var på vej fra forretningen til sin bil på parkeringspladsen, da en mand stjal tasken fra ham.
Tyven beskrives som en
- mand
- ca. 35 år
- ca. 190 cm høj bodybuildertype
- solbrændt
- iført blå cowboybukser
Tyven sprang ind i en bil, hvor en anden mand sad klar ved rattet. Ham er der ikke noget signalement af. De to mænd kørte hurtigt fra parkeringspladsen i en
- nyere mørkeblå Audi A6 personbil
- med stjålne nummerplader XN 34.953
Ca. kl. 10.30 blev flugtbilen fundet på Nordskovvej i Lemming, hvor den holdt efterladt under motorvejen.
Har du lagt mærke til noget ved Aktiv Super før tyveriet ?
Har du set tyven og eventuelt chaufføren på flugtbilen ?
Har du set noget på Nordskovvej, hvor flugtbilen blev fundet ?
Kontaktoplysninger:
Østjyllands Politi, Århus
Tlf.: 8731 1448, lokal 4300