Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Drabsforsøg mod to politifolk i Randers

To politiassistenter fra Østjyllands Politi i Randers var i livsfare under en voldsom anholdelse. Den ene blev alvorligt kvæstet i armen af et stort glasskår. En 31-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg og vil blive krævet fængslet i et grundlovsforhør.

Onsdag den 13. juni 2007 kl. 18.52 blev to civilklædte politiassistenter overfaldet af en 31-årig bosnisk mand, da de skulle anholde ham i en lejlighed på Nørrebrogade 106 i Randers.
Den 31-årige satte sig voldsomt til modværge og  forsøgte at stikke af. Han knuste en rude i opgangen, og med et stort glasskår huggede han først ud efter ansigtet på den ene politiassistent og derefter i overamen på den anden. Den dybe flænge måtte sys med fem sting, og herudover pådrog de to politiassistenter sig flere skrammer og knubs.
Ved hjælp af flere tilkaldte politifolk lykkedes det at overmande og anholde den 31-årige bosnier.

Politiet havde fået et tip om, at den 31-årige bosniske mand opholdt sig i lejligheden. Han har indrejseforbud i Danmark og har under tidligere anholdelser været voldelig. Manden kom til lejligheden, mens politifolkene var der, og da han blev erklæret anholdt, forsøgte han at stikke af og satte sig voldsomt til modværge.

Senest opdateret: 14. juni 2007



 
Udskrevet d.
24-05-2012