I medfør af kap. 12 stk. 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse har Århus byråd den 2. april 1986 vedtaget følgende:
1. Motoren i et holdende motorkøretøj - herunder knallerter - må ikke være i gang i mere end 3 minutter.
2. Bestemmelsen gælder ikke for de tilfælde, hvor brug af motoren er nødvendig for køretøjets arbejdsfunktion samt ved nødvendig reparation og justering af motoren.
3. Undtaget fra bestemmelsen er endvidere motorkøretøjer, som befordrer personer, for hvem konstant varme er påkrævet som følge af varige lidelser, som eksempelvis omfatter lunge-, nyre- og kredløbsfunktioner.
4. Overtrædelse af regulativet straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.
Århus Kommune
Teknik og Miljø, Natur og Miljø