Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Om kredsen

Østjyllands politikreds dækker et areal på 3.503 km2 og har flere end 536.000 indbyggere

Østjyllands Politi dækker syv kommuner, hvoraf Århus kommune med ca. 295.000 indbyggere og Randers kommune med ca. 92.000 indbyggere er de største. Dertil kommer Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Odder og Samsø kommuner.

Kort over Østjyllands politikreds

I Østjyllands Politi er lokalpolitiet opdelt i tre geografiske enheder:

Lokalpoliti Århus, der dækker Århus, Odder og Samsø kommuner
Lokalpoliti Randers, der dækker Randers og Favrskov kommuner
Lokalpoliti Grenaa, der dækker Norddjurs og Syddjurs kommuner

Politikredsens beredskab dækker hele politikredsens område. Patruljerne udgår fra stationerne i Århus, Randers og Grenaa og styres samlet af den fælles vagtcentral i Århus.

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse. Retten i Århus dækker samme område som Lokalpoliti Århus, mens Retten i Randers dækker resten af politikredsen.

Der er arresthuse i Århus og Randers.


Senest opdateret: 26. november 2007



 
Udskrevet d.
06-09-2010