Beredskabet klarer alle hastende, politimæssige opgaver døgnet rundt, og politifolkene fra beredskabet rykker ud fra Aarhus, Randers og Grenaa. Det betyder, at politiet altid kan komme hurtigt til stede, når du som borger har brug for hurtig hjælp.
Politiets beredskab i Østjylland styres af vagtcentralen i Aarhus. Det sikrer, at politiet hurtigt kan være fremme overalt i kredsen, når der er brug for det, uanset om patruljen er ude at køre i forvejen eller skal rykke ud fra en af politistationerne i kredsen.
Beredskabet består af følgende afdelinger:
- Beredskab i Aarhus og Randers
- Vagtcentral
- Alarmcentral - 112
- Færdselsafdeling
- Hundeafdeling
- Specialpatrulje