Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Lokalpolitiet

Læs om politi i nærområdet her

I Østjylland er politiet altid tæt på borgerne, når der er brug for hjælp. Enten i form af kørende patruljer eller en lokal politistation.

Fra den fælles vagtcentral i Aarhus har vagtchefen overblik over, hvor alle patruljebiler, hundepatruljer, færdselsbetjente og andre patruljerende enheder i politikredsen befinder sig. Det betyder, at beredskabet hurtigt kan dirigeres hen, hvor der er brug for politiets hjælp.

I visse områder af politikredsen er der etableret tv-overvågning med henblik på at forebygge kriminalitet og skabe tryghed. Læs her, hvilke områder, der aktuelt er omfattet af tv-overvågning.

Lokalpolitiet på politistationerne i Aarhus, Randers og Grenaa, samt nær- og landpolitiet tager imod anmeldelser og efterforsker sager om vold, indbrud, røverier og lignende. Det er ligeledes lokalpolitiet, der tager imod hittegods og ansøgninger om diverse tilladelser. Er du i tvivl om, hvilken service politiet typisk leverer, hvis ud har været udsat for og har anmeldt en forbrydelse, kan du læse mere i politiets servicedeklarationer. Her finder du også praktisk information om muligheden for yderligere bistand og rådgivning.  

Ansøgninger om blandt andet dansk indfødsret, opholdstilladelser samt en række andre servicefunktioner på udlændingeområdet behandles på Udlændingekontoret i Aarhus.  

Lokalpolitiet Århus Vest varetager som udgangspunkt den primære, operative indsats samt efterforsknings-, nærpoliti- og præventive opgaver i området – herunder det tværgående samarbejde med social myndigheder og institutioner. 

  • Lokalpolitiet i Aarhus dækker Aarhus, Odder og Samsø kommuner ·        
  • Lokalpolitiet i Randers dækker Randers, og Favrskov kommuner ·        
  • Lokalpolitiet i Grenaa dækker Norddjurs og Syddjurs kommuner  

Landpolitiet og nærpolitistationerne i kommunerne indgår i lokalpolitiet.

Senest opdateret: 21. januar 2011



 
Udskrevet d.
24-05-2012