Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

DONG Engergy Power - Skærbækværket, Fredericia

DONG Engergy Power - Skærbækværket, Fredericia

Virksomheden er kategoriseret som en risikovirksomhed (kolonne 3 virksomhed)

DONG Energy Power

Skærbækværket

Klippehagevej 22,

Skærbæk,

7000 Fredericia

 

DONG Energy Power Skærbækværket (efterfølgende Skærbækværket) er en virksomhed, som producerer elektricitet til højspændingsnettet og fjernvarme til Trekantområdet. Til produktionen anvendes naturgas og gasolie. Produktionen foregår i et produktionsanlæg ”Blok 3” opført i 1997 i et naturgasfyret dampturbineanlæg med en effekt på 392 KW elektricitet.

Der er opført en lagertanke til gasolie.. De nævnte lagertanke er sammen med en tredje p.t. tom lagertank placeret i et ”tanklager” i en tankgrav etableret med jordvolde m.v. Tankgraven kan ved eventuelt udslip rumme hele det oplag, der er tilladelse til.

Fra oliepier er der etableret en rørledning til et ventilhus, hvorfra olien ledes videre til tankanlægget.

Med baggrund i mængden af oplagrede stoffer er virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen[1], som en kolonne 3-virksomhed.

Virksomheden er som følge deraf underlagt myndighedernes særlige tilsyn og godkendelse.

Produktionschef Lars Kronholm Christensen, tlf. 99556566 er ansvarlig for drift og information.

 

Produktion og lager

Skærbækværket er beliggende på nordsiden af Kolding Fjord tæt ved byen Skærbæk på adressen Klippehagevej 22, Skærbæk, 7000 Fredericia. Der er etableret en havn til levering af olie fra skib.

Skærbækværkets nærmeste beboelse er medarbejderboliger (ca. 60 husstande) beliggende ca. 500 m øst for gasolietankene. Ca. 600 m. nordøst for Skærbækværket ligger DONG energy A/S’ hovedkvarter. Skærbæk Skole ligger ca. 800 m. nordøst for Skærbækværket. Den øvrige beboelse i Skærbæk ligger fra 500 – 2.000 m øst og nordøst for anlægget.

 

Risiko

Virksomheden har opfyldt samtlige krav, herunder udarbejdelse af en intern beredskabsplan, der stilles til virksomheden af de myndigheder, der fører tilsyn efter bestemmelserne i risikobekendtgørelsen.

Alligevel kan det ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme hændelser/risici, som kræver indsats fra Redningsberedskabet og Politiet.

Der er ikke noget egentligt oplag af naturgas på værket, og der vil kun opbevares den mængde, der svarer til indholdet i rørsystemerne. Der findes en transformerstation, hvor gassen modtages i et tryk på 80 BAR og reduceres til et mindre tryk.

Disse risici kan opdeles i:

1.      Brand i tankgård og tankanlæg

2.      Udslip fra tankanlæg

3.      Udslip fra oliepier (rørledning til overførsel af olie fra skib til tankanlæg på land)

1.     Brand i tankanlæg i tankgård:

En brand i gasolie lækket til tankgården vil udvikle en kraftig varmestråling, som i værste tilfælde beregnes til at kunne række op til 115 meter væk fra tanken, men vil udelukkende kunne ramme personer med ophold på værkets område. Det skal dog bemærkes, at gasolie er svært antændelig, hvorfor en brand kun vil være lidt sandsynlig.

 

2.     Udslip fra tankanlæg

Et olieudslip fra tankene i tankgården vil som oftest blive opsamlet i tankgården, men vil i værste tilfælde kunne passere kølevandskanalen og spredes i Kolding Fjord, såfremt det ikke inddæmmes med Skærbækværkets faste flydespærring.

 

3.     Udslip fra Oliepier

Et større oliespild fra Pieren vil uvilkårligt havne i Kolding Fjord såfremt spildet ikke inddæmmes med de flydespærringer som findes på og ved Pieren.

 

Generel alarmering og lokal virksomhedsalarmering
Alarmering vil foregå via Politiets Alarmcentral (1-1-2).

 

Alarmering af naboer

  • sirenevarsling og/eller politiets højttalervogne
  • udsendelse af beredskabsmeddelelse på Danmarks Radio, DR-tekst TV og TV2 tekst TV
  • eventuelt ved direkte telefonisk kontakt til berørte borgere.

Naboer og omkringboende bør følge den generelle vejledning ved sirenevarsling:

Gå inden døre, luk ventilationsanlæg, døre og vinduer. Lyt til Danmarks Radio og følg de givne beredskabsinstrukser.

Ekstern beredskabsplan

Fredericia Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi har i fællesskab udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der danner grundlag for egne aktiverings-, indsats- og alarmeringsplaner.



[1] Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.


Senest opdateret: 20. marts 2012



 
Udskrevet d.
24-05-2012