Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Pressekontakt til Sydøstjyllands Politi

Find vej til den rette

For at sikre pressen en hurtig og smidig adgang til de personer, der dagligt servicere pressen, beskrives her kontaktpunkter m.v.

Telefonnumre offentliggøres ikke her på hjemmesiden. Ring venligst til Sydøstjyllands Politi på 114.

Kommunikationsafdelingen:

Henvendelser om forhold af principiel, politisk og strategisk karakter samt om forhold, der vedrører politikredsen generelt. Endvidere større enkeltsager, der påkalder sig almindelig interesse.

Ved større planlagte indsatser, større ulykker eller når staben nedsættes varetager afdelingen pressebetjeningen.

I øvrigt kan alle henvendelser altid rettes til afdelingen, der vil formidle kontakt til den konkret relevante medarbejder.

Liniecheferne:

Henvendelser om konkrete faktuelle forhold og større enkeltsager inden for den enkelte liniechefs arbejdsområde.

Lokalpolitilederne, sektionslederne i special efterforskningsafdelingen og færdselsafdelingen:

Henvendelser som led i den daglige kontakt til pressen om konkrete faktuelle forhold i sager inden for den enkelte politileders arbejdsområde.

Anklagemyndigheden:

Henvendelser vedrørende konkrete straffesager, der er under sagsbehandling i anklagemyndigheden. Politiadvokaterne varetager endvidere kontakten med pressen om konkrete faktuelle forhold inden for den enkelte advokaturchefs arbejdsområde.

Vagtcentralen:

Vagtchefen på Vagtcentralen har et pressenummer med direkte kontakt til Vagtchefen. Vagtchefen udtaler sig som udgangspunkt alene om nye, større akutte, aktuelle hændelser, der håndteres af vagtcentralen. Oplysninger kan dog ikke forventes i den akutte fase, hvorfor pressehenvendelser bedes afvente en passende disponerings - og returmeldingsfase.

Ved mindre, dagligdags hændelser vil pressen ikke kunne rette henvendelse til vagtcentralen, men vil kunne serviceres vedrørende disse hændelser ved næste briefing på lokalstationerne.

Fredag aften kl. 17.00 samt i weekends og på helligdage kl. 10.00 og kl. 17.00 vil pressen kunne deltage i et telefonmøde. Her vil vagtchefen servicere pressen. Der startes med eventuelle større begivenheder, der må antages at have landsdækkende interesse og fortsættes med mindre, og mere lokale begivenheder. Vedrørende lokale dagligdags, rutineprægede hændelser henvises til den daglige presseservice på hverdage, der varetages af lokalstationerne.

Efter normal arbejdstid og i weekends samt på helligdage kan pressen udenfor de nævnte telefonbriefinger, rette telefonisk henvendelse til vagtcentralen, hvor vagtchefen vil kunne servicere pressen ved nye, større hændelser indtruffet efter sidste telefonbriefing


Til orientering er det på Vagtcentralen kun vagtchefen der udtaler sig til pressen. I tilfælde hvor pressenummeret er optaget, opnår pressen således intet ved at forsøge at komme igennem til Vagtcentralen via ex. 114, ud over unødigt at stresse personalet i omstillingen og på Vagtcentralen.

Pressenummeret oplyses kun til medier.

Pressemeddelelser:

Pressemeddelelser udsendes som hovedregel direkte til relevante medier og offentliggøres samtidigt her på Politi.dk.

Senest opdateret: 6. marts 2012




























 
Udskrevet d.
24-05-2012