På Rådhuspladsen, Ryes Plads, Axeltorv , J.B. Nielsens Plads, Fisketorvet og gågadearealerne i Danmarksgade, Jyllandsgade, Vendersgade og Gothersgade, gælder i henhold til bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden m.v. § 16 følgende:
Det er forbudt,
• at indtage stærke drikke (øl, vin og spiritus) udenfor de hertil godkendte serveringssteder,
• at færdes synligt beruset, samt
• at genere andre ved tilråb eller anden fornærmelig adfærd.
Overtrædelse af ordensreglementet kan straffes med bøde efter bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 § 18.
Reglementet træder i kraft den 15. september 2005. Politivedtægtens reglement af 1. marts 2000 er ophævet den 1. juli 2005.
Politimesteren i Fredericia, den 31. august 2005
Lone Sehested
politimester