|
Historie
Hvis du har læst siden "om politikredsen" ved du, hvordan den nye politikreds er organiseret.
Men hvordan var de gamle politikredse, som nu er samlet i Sydøstjyllands politi?
Det kan du læse om her.
Fredericia
|
Klik her for at læse Fredericia politi.s historie i pdf-format.
Hvis du ikke har Acrobat Reader på din computer kan du hente programmet gratis her
Beskrivelse af Fredericia politikreds i 2006:
Politikredsen er karakteriseret ved en stor befolkningsmæssig tæthed og et mindre arealmæssigt område. Der er et større bysamfund og et opland med flere mindre bysamfund. Politikredsen er beliggende som brohoved mellem Jylland og øerne og er derfor trafikknudepunkt for hele trekantområdet for såvel person- som godstransport på vejnettet som jernbane drift og gods- eller passagertransport ad søvejen. Vejnettet er ud over lange motorvejsstrækninger et meget kurvet Amts- og kommunalt vejnet, der også omfatter broforbindelser mellem Jylland og Fyn. Fredericia havn er som Danmarks største godshavn med en samlet kaj længde på over 4 km og en vanddybde på op til 15 m - præget af stor transport- og industriel aktivitet, der sammenholdt med politikredsens kystlinie på over 50 km rummer mange muligheder. Politikredsen og ikke mindst Fredericia by er præget af flere store industri- og produktionsvirksomheder, der tydeligt sætter sit synlige præg på politikredsen.
Havneområder Fredericias store trafik- og erhvervshavn er Danmarks største godshavn med samlet kaj længde på over 4 km, der omfatter både international gods- og passagertransport. Råolie udgør mere end 2/3 af den samlede udskibede godsmængde. Havnen besejles regelmæssigt af faste ruter til de fleste lande i Norden, det øvrige Europa, Baltikum samt Mellem- og Fjernøsten. Desuden er aktiviteten på havnen i høj grad medvirkende til øget færdsel på de store vejstrækninger i politikredsen af både person- og lastbiler. Industrihavnen er i de seneste år udbygget meget, og der er både nat og dag stor aktivitet på havnen i forbindelse med internationale transporter og industri i øvrigt. Havneområderne og færgeforbindelserne er ressourcekrævende i forbindelse med 2 ugentlige anløb fra Litauen - især i sommermånederne, samt tilsyn i forbindelse med de internationale skibstransporter og lystsejlere, der lægger til i havneområderne.
Rekreative områder. Der er i politikredsen flere store rekreative områder med bl.a. mange sommerhuse. De i alt ca. 1.050 sommerhuse er medvirkende til at øge indbyggertallet væsentligt i sommermånederne. Lystsejlere i politikredsens lystbådehavne er også medvirkende til at øge indbyggertallet i sommermånederne i politikredsen.
Virksomheder. Der er beliggende mange store virksomheder i politikredsen, heraf bl.a. 2 af Danmarks 20 Seveso virksomheder. Disse virksomheder er beliggende både indenfor som udenfor bymæssig bebyggelse. Her skal specielt nævnes raffinaderiet, der alene på grund af sin produktion kræver særlig opmærksomhed. Raffinaderiet er med en lang pipeline sat i direkte forbindelse med havneområdet, hvor der lastes råolie til videre distribution. Disse – ikke ufarlige virksomheder – kræver stor politimæssig bevågenhed og planlægning i relation til direkte opsyn og tilsyn, men ikke mindst til vedvarende og nødvendig uddannelse af personale til varetagelse af denne særlige opgave i alle tænkelige situationer.
Institutioner og skoler. Fordelt over hele politikredsen er der i alt 64 skoler og institutioner, der hver især kræver eller har krav på personalemæssige ressourcer i forbindelse med færdsels- eller kriminalpræventive tiltag af enhver art.
Sygehuse. Sygehusmæssigt er politikredsen dækket af Fredericia, Kolding og Vejle sygehuse. Fredericia sygehus, der hovedsagelig benyttet i forbindelse med relationer til politiets, har plads til ca. 200 patienter og er indrettet med både kirurgisk og medicinsk skadestue.
Behandlingsinstitutioner. I politikredsen er der indrettet behandlingscentre for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere. Behandlingsinstitutionerne er nomineret til i alt pt. 111 personer. Disse institutioner er i sig selv medvirkende til politimæssigt opmærksomhed og bevågenhed, idet flere af disse personer har relationer til det kriminelle miljø på den ene eller anden måde.
Militær kaserner og forlægninger. Fredericia danner rammer om 2 kaserner henholdsvis Ryes Kaserne med 800 tilknyttede og Bülows Kaserne med ca. 200 personer tilknyttede. Disse kaserner er under kraftig udvidelse, da flere af Danmarks nedlagte kaserne og enheder nu enten er eller påtænkes samlet i Fredericia.
Restaurationer. Politikredsen danner ramme om mange restaurationer. Fredericia er kendt med et meget aktivt aften- og natteliv, der hjemsøges af oplandet fra de omliggende større byer, uddannelses institutioner i Fredericia eller omegn, militærenheder, virksomheder mv. Herudover er der flere direkte forlystelsessteder bl.a. et Internationalt kasino, der naturligt også kræver politimæssigt opmærksomhed.
Politibetjeningen. Politikredsens hovedstation, der er beliggende centralt i Fredericia by er døgnbemandet. Herudover er der i politikredsen en landpolitistation, der i det daglige er bemandet med en landpolitiassistent, ligesom der på biblioteket i Taulov er indrettet et kontor med en ugentlig åbningstid. Dette kontor er bemandet af en politiassistent i åbningstiden. På politigården i Fredericia er der indrettet en nærpolitiafdeling, der fortrinsvis er bemandet i dagtimerne og de tidlige aftentimer. De bygningsmæssige faciliteter er opført i 1989 til funktion som politigård. De bygningsmæssige faciliteter er derfor velindrettet og tidssvarende til formålet. Der er en retskreds i Politikredsen, der dækker det samme område som politikredsen.
Arresthuse. Der er ingen arresthuse i politikredsen, så der gøres brug af arresthuse i andre politikredse på både Fyn og i Jylland. Dette forhold indebærer naturligt, at der anvendes betydelige ressourcer til transport i forbindelse med afhøringer af sigtede, fremstillinger i retten, bevogtninger eller lignende.
Politikredsens faktuelle tal. I oversigtsform er der i det efterfølgende angivet en række oplysninger, der nærmere belyser politikredsens struktur og opbygning.
Politikredsens areal Areal: 237,59 km2 Urbaniseringsgrad: 89,60
Indbyggere i politikredsen Indbyggertal i 2003: 59.788
Faktuelle data Understationer: Ingen Nærpolitiafdeling: 1 Landdistrikter: 1 Kommuner: 2 Retskredse: 1
Areal og befolkningsfordeling Areal og befolkning er fordelt på kommunerne som nedenfor anført:
Fredericia kommune Areal: 13.446 Indbyggere 2003: 48.533
Børkop kommune Areal: 10.313 Indbyggere 2003: 11.255
|
| Til top |
|
Horsens
|
Om Horsens politikreds i 2006.
Horsens politikreds dækker 7 kommuner med et samlet areal på ca. 1.360 kvadratkilometer og et samlet befolkningstal på ca. 130.000
Horsens politikreds dækker disse kommuner:
Kommune Befolkningstal Areal - km2
Brædstrup 8.728 201 Gedved 10.215 151
Hedensted 16.877 137
Horsens 58.560 189 Juelsminde 15.555 240 Nørre Snede 7.266 254 Tørring-Uldum 12.519 189 I alt 129.720 1.362 Kilde: Danmarks Statistik |
| Til top |
|
Kolding
|
Om Kolding politikredsi 2006.
Præsentation.
Kolding politikreds omfatter et areal på 435,90 km2 og har (pr. 1. januar 2004) et indbyggertal på 76.214, således at der i politikredsen er 175 indbyggere pr. km2.
Kolding politikreds består af 3 kommuner:
Kolding kommune på 218,93 km2 og med 63.317 indbyggere Lunderskov kommune på 115.42 km2 og med 5.472 indbyggere samt Vamdrup kommune på 101,55 km2 og med 7.425 indbyggere.
Det bemærkes endvidere, at Kolding politi fra kl. 18 til kl. 8 alle dage/nætter (lørdag/søndage fra kl. 15 til kl. 7 og på helligdage hele døgnet) varetager de politimæssige opgaver i Vejen kommune, der i øvrigt henhører under Ribe politikreds.
Kolding politikreds, der grænser op til Fredericia, Vejle, Ribe og Haderslev politikredse, og som henhører under politiregion III, Vejle amt og Statsadvokaten i Sønderborg, er præget af den forholdsvis store by, Kolding, der er beliggende i det i mange henseender aktive Trekantområde.
Politiets hovedstation er beliggende i Kolding, mens der i såvel Lunderskov som Vamdrup er stationeret en landpolitiassistent.
Politigården i Kolding er sammenbygget med Domhuset, hvori tillige Retten i Kolding og en afdeling af Vestre Landsret har til huse.
Arresthuset i Kolding, som har 54 pladser, er bygningsmæssigt knyttet til både politistationen og domhuset, ligesom Kriminalforsorgen også har en afdeling i Kolding.
Et Efterforskningscenter, som blandt andet varetager opgaver for politikredsene inden for politiregion III, er ligeledes placeret i tilknytning til Politigården i Kolding, ligesom en af Rigspolitichefens kriminaltekniske afdelinger er placeret i Kolding især dækkende opgaver i det sydlige Jylland.
Endelig kan nævnes, at der i Kolding er placeret et forsorgshjem, "Overmarksgården", ligesom der på Kolding Sygehus er en psykiatrisk afdeling.
Som anført er Kolding politikreds præget af den forholdsvis store by, Kolding, og hvad en sådan by fører med sig af opgaver også for politiet. I så henseende har det ligeledes betydning, at der er korte afstande til de næsten ligeså store nabobyer, Vejle og Fredericia, ligesom der ikke er mere end en times kørsel til Århus, Odense og Esbjerg samt til grænsen mod Tyskland.
Endvidere passerer de nord-syd og øst-vest gående motorveje tæt forbi Kolding og krydser hinanden her i det store motorvejskryds. Endelig er hele Trekantområdet som nævnt præget af aktivitet på mange områder, herunder en omfattende erhvervsudvikling, ligesom der er en ret betydelig mobilitet i befolkningen.
I denne forbindelse må også fremhæves, at både Kolding midtby og et storcenter med et Bilka-varehus og op mod 100 specialbutikker trækker mange besøgende til, ligesom det må nævnes, at mange transport- og speditionsfirmaer er hjemmehørende i Kolding.
Af betydning for området og dermed også politiets arbejde må også nævnes, at Billund Lufthavn ligger i kort afstand fra Kolding, ligesom det også har indflydelse på politiets arbejdsopgaver, at der i Kolding i flere bydele er forholdsvis store koncentrationer af udlændinge.
|
| Til top |
|
Skanderborg
|
Odder politikreds historie Hvornår opstod kredsen i sin nuværende struktur?
Odder Politikreds, der omfatter Samsø, Odder, Skanderborg, Ry og Hørning kommuner, kom til verden i sin nuværende form i forbindelse med politikredsreformen i 1973, hvor de daværende 72 politikredse blev reduceret til 54 politikredse.
Før den tid hørte Samsø til Kalundborg politikreds, Skanderborg, Ry og Hørning til Silkeborg Politikreds, mens Odder udgjorde en politikreds sammen med Viby, Beder, Malling og Solbjerg i Århus sydlige opland.
Politikredsreformen var afledt af den store kommunalreform fra 1970, - hvor de godt 1400 købstads- og sognekommuner blev reduceret til 270 primærkommuner - samt af de ændrede samfundsforhold. Politiet skulle gøres mere effektivt. Det var hensigten at samtlige politikredse skulle døgnbemandes, og at der skulle ske en fast patruljering, hvilket krævede en styrke på 40 ordenspolitifolk.
Odder politikreds var blandt de 4 provinskredse der ikke opnåede dette styrketal, og derfor måtte ”passes” i nattetimerne af en nabokreds - her Århus. Først i 1980 lykkedes det politikredsen at opnå et normativ af en størrelse, der gjorde det muligt selv at opretholde et vagtberedskab i alle døgnets timer. Politikredsen er i dag normeret med 59 polititjenestemænd.
Oprindelig var ledelsen og administrationen placeret i Odder, mens størstedelen af politistyrken var placeret i Skanderborg. Dette var i mange henseender uhensigtsmæssigt, og i februar 2004 flyttede ledelse og administration derfor til Skanderborg.
I skrivende stund afventes visionsudvalgets betænkning og regeringens udspil omkring en ny politikredsreform i hælene på amternes nedlæggelse og den kommunale strukturreform. Målet er et mere effektivt politi. Uanset om antallet af politikredse efter d. 1.januar 2007 bliver 12 eller 25, gentager historien sig således. Dog denne gang med Odder Politikreds som en del af en ny storkreds.
Fakta om Odder politikreds i 2006.
Geografiske forhold m.v. Politikredsen har et areal på mere end 700 km2, og der er ca. 67.000 indbyggere i området. Personalet blev i februar 2004 samlet på politistationen i Skanderborg. Med en central geografisk placering kan hele kredsen (bortset fra Samsø) dækkes med en maksimal køretid på ca. 30 minutter til de yderste hjørner (Hov/Saksild og Låsby). Afstanden mellem Odder og Skanderborg er ca. 21 kilometer, hvilket svarer til en køretid på ca. 25 minutter. Til Ry og Hørning er afstanden henholdsvis 14 kilometer og 9 kilometer. Sejltiden til Samsø og Tunø fra Hov Havn er ca. 1 time og 15 minutter.
En række geografiske forhold præger i øvrigt politiets opgavevaretagelse.
De fire større byområder i politikredsen er i et vist omfang forstæder til Århus, men der er heller ikke langt til Horsens og Silkeborg (henholdsvis ca. 25 km og 32 km). Nærheden af storbyerne præger i et vist omfang kriminalitetsniveauet i politikredsen, der i perioder oplever en betydelig ”pendlerkriminalitet”. I kredsen ligger borgernes gennemsnitsindkomst og uddannelsesniveau over gennemsnittet for hele landet.
Der er store sommerhusområder i Odder, Skanderborg, Ry og på Samsø, og en betydelig turisme. Desuden findes der store søområder omkring Skanderborg og Ry (Søhøjlandet). Af trafikale forhold, der har betydning for politiets arbejde, kan først og fremmest nævnes motorvej E 45, der skærer gennem politikredsen fra Stilling til Ejer Bavnehøj. Der er jernbane mellem Århus-Horsens (den jyske længdebane), Århus-Silkeborg og Århus-Odder og færgeruter mellem Hov - Tunø, Hov - Sælvig (Samsø) og Kalundborg - Kolby Kås (Samsø).
I politikredsen findes den amtslige socialinstitution Sølund, Skanderborg (psykisk og fysisk handicappede), institutionen Kjærsholm, Hørning (botilbud for voksne sindslidende), samt ungdomsinstitutionen Langenæs i Gylling, Odder kommune.
Det eneste sygehus i kredsen findes i dag i Tranebjerg på Samsø. Odder sygehus ændrede status i 2003, idet de fleste af funktionerne, herunder skadestuen, blev nedlagt. Nærmeste skadestuer er nu i Århus, Silkeborg og Horsens. Der afvikles hvert år 4 større musikfestivaler – Tunø Festivalen, Samsø Festivalen, Danmarks Smukkeste Festival og Sølund Festivalen i Skanderborg, hvoraf Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg har udviklet sig til at være landets næststørste – kun overgået af Roskilde Festivalen. Hvert fjerde år afholder FDF/FPF landslejr på ”Sletten” ved Himmelbjerget.
|
| Til top |
|
Vejle
|
Klik her for at læse Vejle politikreds.s historie.
Om Vejle politikreds i 2006.
Data om politikreds nr. 37.
Politikredsen er beliggende i en ådal, hvilket er en væsentlig årsag til nogle specielle færdselsmæssige forhold. Motorvejen E 45, med bl.a. Vejlefjordbroen går gennem kredsen umiddelbart øst for Vejle, og er en af Danmarks mest trafikerede vejstrækninger uden for hovedstadsområdet. Alligevel er der en betydelig trafik specielt fra motorvejsnettet gennem Vejle by og videre mod specielt Billund Lufthavn. Vejle kommune har sammen med Vejle Amt og Vejdirektoratet udvidet og moderniseret den såkaldte vejfirkant i Vejle by, hvilket har bevirket, at trafikkapaciteten er øget og færdslen derved afvikles smidigere. De 7 ind- og udfaldsveje til Vejle by er dog stadig forbundet via bymidten. Kredsens hovedstation er døgnbetjent og placeret i Vejle. Derudover er der landpoliti i Egtved, Bredsten, Jelling og Give. Kredsen er delt mellem retskredsene i Vejle og Grindsted med bitingstedet i Give. I Vejle er der et arresthus med plads til 32 indsatte. Politimesteren fungerer som arrestinspektør.
Vejle Politikreds består af kommunerne: Vejle, Give, Egtved og Jelling.
|
| Til top |
|
Senest opdateret: 9. juni 2007
|
|