Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Døgnrapport for 3. til 5. februar

INDBRUD

I den forløbne weekend har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse: 

By

Vej

Type

Tidspunkt

Udbytte

Dianalund

Enggårdsvej

Hus

Fredag klokken 07.30 – fredag klokken 12.30

46” Samsung LED fladskærms tv.

Herlufmagle

Kagstrupvej

Hus

Fredag klokken 09.45 – fredag klokken 11.15

Sølvtøj og rødvin.

Korsør

Hvedevej

Hus

Lørdag klokken 14.00 – lørdag klokken 21.00

Grå sportstaske og sølvtøj.

Korsør

Alhøjvænget

Hus

Lørdag klokken 12.00 – søndag klokken 12.00

50” Samsung fladskærm, 42” Panasonic fladskærm, Sony videokamera og kontanter.

Korsør

Nøddevej

Hus

Lørdag klokken 14.00 – søndag klokken 14.00

Dameur.

Korsør

Rugvej

Hus

Søndag klokken 22.00 – mandag klokken 06.40

Køkken, håndværktøj, el-værktøj og maling.

Nykøbing F.

Italiensvej

Hus

Fredag klokken 13.40 – fredag klokken 21.20

Kontanter, smykker, to 15” computere og Ipad.

Nykøbing F.

Anholtvej

Hus

Fredag klokken 11.00 – fredag klokken 23.30

Kontanter og smykker.

Næstved

Johanne Korchs Vej

Hus

Fredag klokken 17.30 – fredag klokken 18.55

Smykker.

Præstø

Byvænget

Hus

Søndag klokken 18.52

Vides ikke endnu.

Rødby

Sædingevej

Hus

Fredag klokken 17.00 – lørdag klokken 10.16

Fladskærms tv, bærbar pc, Nintendo Wii, herre armbåndsur, lommeur, smykker, værktøj og bilnøgle.

Sakskøbing

Maribovej

Hus

Søndag klokken 19.00 – søndag klokken 19.40

42” Panasonic fladskærms tv.

Sandved

Syvhøjvej

Hus

Lørdag klokken 17.30 – søndag klokken 10.00

Kogesektion og ovn.

Slagelse

Rostedvej

Hus

Torsdag klokken 14.00 – fredag klokken 10.40

Bærbar pc og fladskærm.

Slagelse

Enghavevej

Hus

Lørdag klokken 15.45 – søndag klokken 00.30

Georg Jensen ringe og smykker.

Slagelse

Nørrevoldgade

Hus

Lørdag klokken 07.00 – søndag klokken 09.15

Stationær pc, bærbar pc, fladskærms tv, PS3 og Kai Picanto, årg. 2006, lys blå, personbil, reg. nr. ZX40332 m. rette nøgle.

Sorø

Priorgade

Hus

Søndag klokken 02.23

3 PH lamper.

Stubbekøbing

Fibigergårdsvej

Hus

Fredag klokken 17.00 – søndag klokken 14.00

Samsung fladskærms tv.

Stubbekøbing

Aastrupvej

Hus

Lørdag klokken 10.00 – søndag klokken 10.14

Fjernsyn, dvd, Nintendo Wii, værktøj og pladevibrator.

 

HELE KREDSEN 
GULDBORGSUND 
NÆSTVED 
SLAGELSE 
SORØ 
LOLLAND 
VORDINGBORG 

HELE KREDSEN


Pas på – isen er usikker


Frosten har lagt et pænt lag is på mange af kredsens gadekær, småsøer og fjorde. De blanke flader er fristende for skøjteglade børn og voksne, men isen er altså endnu for usikker de fleste steder. Der er først, når kommunen har sat et skilt op ved søen, hvor der står at isen kan bære, at der er forsvarligt at vove sig derud. Derfor opfordrer politiet alle til at væbne sig med tålmodighed og holde sig væk fra isen og vente indtil kommunen har undersøgt, om isen er stærk nok til at bære. 



Til top

GULDBORGSUND


Brand i stald


Fredag klokken 14.26 opstod der brand i en staldbygning på Knoldeholmsvej i Nr. Frejlev. Ilden var så kraftig, at bygningen udbrændte, men heldigvis nåede man at få alle hestene, der opholdt sig i stalden, ud i tide. Ingen kom til skade ved branden, der nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere.


Forsøg på hjemmerøveri


En 83-årig kvinde fra Nykøbing F. blev fredag klokken 16.30 udsat for noget, der sandsynligvis var et forsøg på røveri i hendes egen bolig på Engboulevarden. To yngre mænd og to yngre kvinder – alle af anden etnisk herkomst - trængte ind i hendes lejlighed under påskud af at være der for at skulle lave vandhanen på badeværelset. Mændene lukkede den 83-årige inde sammen med dem på badeværelset, mens de to kvinder rodede resten af lejligheden igennem. Herefter forlod de igen lejligheden - formentlig uden udbytte. Politiet hører gerne fra vidner.



Til top

NÆSTVED


Automatisk trafikkontrol


Fredag mellem klokken 16.31 og 18.56 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Smidstrupvej i Tappernøje. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 109 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev 44 målt til at køre for hurtigt. Otte skal regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 78 km/t.


Igen mellem klokken 19.57 og 22.21 holdt målevognen på Landevejen i Toksværd. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t. 264 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev 89 målt til at køre for hurtigt. 17 skal regne med et klip i kørekortet, mens fire står til en betinget frakendelse. En enkelt blev målt til hele 137 km/t, hvilket plejer at udløse en ubetinget frakendelse. 


Indbrudstyv pågrebet


Lørdag aften klokken 21.50 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd havde pågrebet en indbrudstyv, der sammen med en medgerningsmand, havde begået indbrud i et hus på Skyrervej i Fensmark. Indbrudstyven viste sig at være en 57-årig mand af østeuropæisk oprindelse. Han blev anholdt og sigtet for indbrud. Politiets hunde undersøgte området for at finde den undslupne tyv, men hundene tabte færten på en parkeringsplads i nærheden, hvilket indikerer, at han formentlig er kørt derfra i bil.



Til top

SLAGELSE


Brand i bil


En Toyota, der holdt parkeret på Albert Ibsensvej i Slagelse, brød fredag klokken 20.36 i brand. Bilen udbrændte totalt, og politiets brandteknikere skal nu undersøge årsagen nærmere.


 



Til top

SORØ


Forkerte nummerplader, stoffer og våben


Politiet standsede lørdag morgen klokken 4.45 en 31-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende ad Næstvedvej i Sorø i en bil, der ikke var forsikret, og som heller ikke havde de rigtige nummerplader på. Ved en nærmere undersøgelse af både mand og bil fandt betjentene 8,5 gram amfetamin og en ulovlig strømpistol. Derfor blev manden sigtet efter færdselsloven, efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.



Til top

LOLLAND


Spor i sneen førte til indbrudstyv


Politiet fik lørdag formiddag en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et hus på Sædingevej i Rødby, hvor bl.a. et fladskærms-tv, et ur og nogle smykker var blevet stjålet. Da betjentene kom derud, undersøgte de stedet, og da der i løbet af natten var faldet et mindre lag sne, var der fine spor i sneen. Sporene førte til en adresse i nærheden, og her fandt betjentene en sovende 17-årig ung mand med et par sko, der matchede sporene i sneen, samt de ting, der var stjålet. Han blev anholdt og sigtet for indbrud.



Til top

VORDINGBORG


Fandt oversavet jagtgevær amfetamin


Politiet ransagede søndag ved middagstid en adresse i Vordingborg. Her fandt de et oversavet jagtgevær, ammunition og 5 gram amfetamin. En 34-årig mand fra byen blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.


Brand


Natten til mandag opstod der brand i en gård på Spangsvej i Lundby. Taget nåede at brænde inden brandvæsnet fik kontrol over flammerne. Ilden er formentlig opstået ved brændeovnen. Heldigvis kom ingen til skade ved brande, som nu skal undersøges af politiets brandteknikere.


 


 



Til top

Senest opdateret: 6. februar 2012



PÅVIRKEDE BILISTER

Politiet har i den forløbne weekend standset følgende påvirkede bilister:

En 40-årig mand fra Gimlinge ved Slagelse blev fredag klokken 02.30 standset på Vollerupvej i Slagelse, da han kom kørende i bil. Manden havde indtaget alkohol og havde en promille der var væsentligt over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og da han tidligere var noteret for lignende forhold blev hans bil beslaglagt.

Næstvedvej i Holmegaard blev en 27-årig mand fra København fradag standset af politiet. Det foregik klokken 20.15 og her kunne betjentene konstatere en for høj promille hos manden. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 28-årig mand fra Slagelse blev lørdag klokken 05.58 anholdt og sigtet for spirituskørsel efter at have kørt bil ad Østerbro i slagelse.

Lørdag klokken 22.45 blev en 43-årig mand fra Stubbekøbing standset af politiet på Enighedsvej i Nykøbing F. Manden havde en for høj promille til at fortsætte kørslen i bil og blev til gengæld anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 35-årig mand fra Lundby blev søndag klokken 02.00 standset af politiet på Vendsysselvej i Nykøbing F. Manden havde kørt bil med en for høj promille og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 31-årig mand fra Nykøbing F. blev søndag klokken 00.43 standset af politiet på Nykøbingvej i Nykøbing F. Manden havde drukket for meget til at kunne køre bil på lovlig vis, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 64-årig mand havde søndag klokken 04.58 fået et glas sprut over tørsten. Da politiet standsede manden i dennes bil på Landevejen ved Holmegaard, viste det sig at han havde en for høj promille og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden der selv var fra byen blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

En 29-årig mand fra Nykøbing F. blev søndag klokken 05.56 standset af politiet på Havnegade i Nykøbing F. Manden havde en for høj promille og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Da betjentene samtidig skønnede at manden havde indtaget euforiserende stoffer, blev han samtidig anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

 

 
Udskrevet d.
24-05-2012