SORØ 
SLAGELSE 
NÆSTVED 
FAXE 
VORDINGBORG 
GULDBORGSUND 
LOLLAND 
Hastighedskontrol på Ringstedvej
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod torsdag mellem klokken 8.31 og 10.31 påRingstedvej i Sorø. Syv ud af 275 kørte for hurtigt – den højeste hastighed blev målt til 102 km/t.
Til top
Mand slog betjente
Politiet blev i nat klokken 4.40 kaldt ud til Løvegade i Slagelse, hvor der i forbindelse med drikkelag havde været slagsmål. Da betjentene henvendte sig til en mand, som havde været i slagsmål, begyndte han at slå voldsomt ud efter betjentene. Det endte med at betjentene måtte passivisere ham, hvorefter han blev anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste. Det drejer sig om en 34-årig mand fra Korsør. Efter et besøg på skadestuen blev han kørt til detentionen, hvor han kunne hvile lidt ud. Han er endnu ikke løsladt.
Til top
Laserkontrol i Mogenstrup
Politiet havde torsdag mellem klokken 9.40 og 11.50 en hastighedskontrol med laser på Præstø Landevej i Mogenstrup. 17 blev vinket ind til siden for at have kørt hurtigere end de tilladte 60 km/t – den højeste hastighed blev målt til 98 km/t.
Hus udbrændt i Nyrup
Torsdag klokken 18.43 fik politiet og brandvæsenet en anmeldelse fra Skovvej i Nyrup, hvor der var udbrudt brand i et hus, som hører til et institution. Huset var helt overtændt, men beboeren – en 62-årig kvinde, som havde slået alarm – kom ikke noget til. Brandvæsenet begrænsede ilden, men huset udbrændte totalt. Politiet skal nu fastlægge brandårsagen.
Til top
Hastighedskontrol i Haslev
En af politiets fotovogne fra den automatiske trafikkontrol stod torsdag mellem klokken 11.33 og 13.33 påRingstedvej i Haslev. Syv ud af 245 blev målt til at køre for hurtigt – den højeste hastighed blev målt til 131 km/t.
Til top
129 taget i hastighedskontrol – 25 klip
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol var torsdag to steder:
Mellem klokken 16.20-20.21 var målevognen på Kostervej i Lendemarke. Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men 42 ud af 635 kørte for hurtigt. Fem kørte så stærkt, at de risikerer et klip i kørekortet – højeste hastighed var 81 km/t.
Fra klokken 18.01 til 22.11 var fotovognen på Vordingborgvej i Stensved. Hastighedsbegrænsningen er her 50 km/t, men det var der 87 ud af 328, der ikke overholdt. Fire trafikanter kørte så hurtigt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 20 risikerer et klip. Højest hastighed blev målt til 95 km/t.
Stak sværd gennem toiletdør
Politiet blev kort efter midnat i nat kaldt ud til en adresse på Voldgade i Vordingborg, hvor et kærestepar var oppe at toppes. Det viste sig, at manden, der er 21 år, tilsyneladende havde truet sin kæreste – en 21-årig kvinde – med et sværd. Kvinden havde på et tidspunkt søgt tilflugt på toilettet. Manden havde flere gange stukket sværdet gennem døren, og havde på et tidspunkt snittet kvinden på hånden. Den 21-årige mand blev anholdt og sigtet for at have forvoldt fare for liv eller førlighed.
Til top
47 taget i hastighedskontrol
Politiets målevogn fra den automatiske trafikkontrol var torsdag to steder:
Fra klokken 8.10-9.45 var målevognen på Storstrømsvej i Guldborg, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Her kørte 12 ud af 111 for hurtigt – en enkelt står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed var 69 km/t.
Mellem klokken 10.31 og 13.06 fortsatte hastighedskontrollen på Nykøbingvej i Nørre Alslev. Her må man højst køre 50 km/t, men det var der 35 ud af 416, der ikke overholdt. Højeste hastighed var 78 km/t.
Til top
Færdselskontroller
To gange i løbet af torsdagen gennemførte færdselspolitiet kontroller i Lolland Kommune:
Fra klokken 9-12 var politiet i Nakskov, hvor der blev skrevet seks for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en knallert kører kørte uden styrthjelm, en sættevogn havde overlæs og var for lang, og der blev standset en ulovlig knallert.
Mellem klokken 7.30 og 13.30 blev der i den øvrige del af kommunen sigtet 18 personer for 22 forskellige forseelser: Fire talte i håndholdt mobiltelefon, ni havde ikke spændt sikkerhedsselen, fire kørte for hurtigt og fem blev skrevet for andre færdselslovsovertrædelser.
Rejste uden legitimation
Da udlændingekontrolafdelingen torsdag kontrollerede en Eurolines-bus, der kom i land i Rødby Færge, var der flere rejsende med bussen, som ikke havde nogen gyldig rejselegitimation. Betjentene anholdt en 39-årig afghansk mand, tre somaliske mænd i alderen 23-29 og to somaliske kvinder på 24 og 30 og tre børn. Alle blev taget med til politistationen i Maribo, hvor deres forhold nu skal undersøges nærmere.
Til top