SLAGELSE 
NÆSTVED 
FAXE 
VORDINGBORG 
LOLLAND 
Smed med varer i supermarked
En 55-årig mand fra Korsør lod tirsdag sin utilfredshed gå ud over såvel varer som kunder i Kiwi på Nor Alleen i Korsør. Klokken 18.46 fik politiet anmeldelse om, at han smed med varer efter kunder og ansatte, og kort efter var politiet på stedet. Den 55-årige viste sig at være efterlyst til afsoning af en fængelssstraf, så han blev anholdt. Da han blev visiteret, fandt betjentene en brødkniv med et blad på 19 cm, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Til top
21 kørte for hurtigt i Lov
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken 16.46 og 17.47 påLandevejen ved Lov, hvor man højst må køre 80 km/t. 21 ud af 95 kørte for hurtigt – højeste hastighed var 80 km/t, og fire bilister havde så travlt, at de risikerer et klip i kørekortet.
Til top
Hastighedskontrol ved Rønnede
En målevogn fra politiets automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken 19.19 og 20.23 på Faxevej ved Rønnede. Her er hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og det var der ni ud af 137, der ikke overholdt. Den højeste hastighed var 86 km/t, og det giver sandsynligvis en betinget frakendelse af kørekortet. En enkelt trafikant står til et klip.
Til top
38 taget i hastighedskontroller
Politiets fotovogn fra den automatiske trafikkontrol var tirsdag to steder:
Fra klokken 8.15-12 stod fotovognen på Marienbergvej i Vordingborg, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Her kørte 21 ud af 432 for hurtigt – den højeste hastighed var 64 km/t.
Mellem klokken 20.52-22.41 var en målevogn på Københavnsvej ved Udby. Her må man højst køre 80 km/t, men det var der 17 ud af 109, der ikke overholdt. Højeste hastighed var 127 km/t, og to kørte så hurtigt, at de risikerer et klip i kørekortet.
Farlig medicin i stjålet bil
Ukendte gerningsmænd stjal tirsdag en mørkeblå varebil af mærket Subaru Forrester fra Vordingborg Dyrehospital på Kværnvej i Vordingborg. Bilen har registreringsnummer UE 91902. I bilen var der medicin, som er farlig for mennesker. Den er af typen Pentobarbitan, der anvendes til aflivning af dyr og bedøvelsesvæske af typen Zotilan. Tirsdag aften fandt en borger en pung med personlige papirer, som lå i bilen, på Greve Strandvej i Greve. Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om bilen.
Til top
Havde 15 gram hash
To betjente kørte tirsdag rutinemæssigt patrulje i Maribo, da de kort efter klokken 9 så en mand stå ved hæveautomaten i Danske Bank i Vestergade. Da manden så politiet, fik han mistænkeligt travlt, og betjentene ville derfor tjekke han. Det var en 19-årig mand fra Nakskov, der havde vældigt røde øjne og virkede sløv. På forespørgsel fiskede han en klump hash på 15,7 gram op af jakkelommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kolonihavehus udbrændt
Tirsdag klokken 21.44 fik politiet anmeldelse om, at der var brand i et kolonihavehus på Løjtoftevej i Nakskov. Brandvæsenet var på stedet, men ilden havde så godt fat i huset, at det nedbrændte. Da der ikke er nogen el-installationer i huset, skal det nu undersøges, om branden er påsat.
Til top