Hvem er offerrådgivere?
Offerrådgiverne er helt almindelige mennesker, der er uafhængige af myndigheder. Offerrådgiverne yder menneskelig kontakt til og samtale med alle typer ofre og vejleder om særlige støttemuligheder.

Hvem er offerrådgivningen til for?
Offerrådgivningen omfatter alle ofre for forbrydelser eller ulykker og deres pårørende, herunder:

• gaderøveri eller andre former for røveri
• trick- og tasketyveri
• indbrud i beboelser eller fritidshuse
• blufærdighedskrænkelse og andre mindre alvorlige sædelighedsforbrydelser
• ofre for eller vidner til trafikulykker eller andre former for ulykker
• assistance som bisidder ved en eventuel retssag.

Link:

Advokatvagten eller retshjælpen
Anmeldelse 
Beskyttelse af vidner
Bistandsadvokat
Center for voldtægtsofre
Erstatning
Kommunal rådgivning 
Konfliktråd
Kontaktpersoner i politikredsen
Krisecentre for kvinder
Offerrådgivninger i Syd – og Sønderjylland
Overfaldstelefoner
Politiet – hvordan går det med min sag
Psykologbehandling 
Reaktioner efter kriminalitet eller ulykker
Retten
Skadestuen
Øvrige links

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Advokatvagten eller retshjælpen

Advokatvagten/retshjælpen giver mundtlig juridisk rådgivning ca. 1 gang ugentlig.
Her kan du læse, om der er retshjælp i din by. Du kan ligeledes se åbningstiderne.
Link til advokatsamfundet.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Anmeldelse

Bliver man udsat for kriminalitet fx indbrud, tyveri, hærværk eller vold, skal man hurtigt afgøre, om man vil melde sagen til politiet.
I mange tilfælde stiller forsikringsselskaber krav om, at forholdet anmeldes ellers kan man ikke få erstatning.
Hvis der er sket en forbrydelse, og omstændighederne er rimeligt klare, har politiet pligt til at efterforske sagen for at få stillet gerningsmanden til regnskab.
Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Læs mere om erstatning her

Når man anmelder fx vold og indbrud, vil politiet i langt de fleste tilfælde skrive en rapport.
Når man henvender sig, har politiet mulighed for at se og eventuelt fotografere skader m.v. Samtidig kan man også uforstyrret give en grundig forklaring af det skete.
Politiets afhøring består af en række detaljerede spørgsmål. De bliver ikke stillet for at genere, men alene for at sikre det bedst mulige grundlag for at efterforske sagen.
I forbindelse med anmeldelse af vold, voldtægt og lignende kan man få hjælp af en såkaldt bistandsadvokat, som har til opgave at varetage ofrets interesser. Politiet vil i forbindelse med afhøringen fortælle om mulighederne for at få en bistandsadvokat.
Efter afhøringen har man ret til at læse, godkende og underskrive sin egen forklaring. I nogle sager er det nødvendigt med en kvittering for anmeldelsen – som regel til forsikringsselskabet. Kvitteringen udleveres eller bliver sendt.
I de fleste tilfælde vil politiet ved anmeldelsen også vejlede om mulighederne for hjælp og rådgivning. 
I forbindelse med anmeldelsen vil du få udleveret en vejledning om dine rettigheder som forurettet.

Voldssager
Specielt i forbindelse med voldssager er nogle mennesker bange for at anmelde episoden. Det skyldes som regel frygt for hævn og repressalier. Man ønsker bare at glemme det hele og ”komme videre”. MEN det er værd at huske, at en politianmeldelse kan være den eneste måde at bryde en ond cirkel på og hindre, at gerningsmanden begår andre tilsvarende forbrydelser.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Beskyttelse af vidner
Som vidne i en politisag er man beskyttet af loven. Straffelovens § 123 handler om beskyttelse af blandt andet anmelder og vidner mod overgreb. En gerningsmand kan straffes med op til 6 års fængsel, hvis han forulemper eller begår strafbare handlinger mod anmelder/offer, vidner eller deres familie.
Man kan ikke få en politimand anbragt som bodyguard på sit dørtrin, men trusler eller overgreb mod vidner tages meget alvorligt – ofte bliver gerningsmanden varetægtsfængslet. Det kræver, at politiet får kendskab til eventuelle trusler og repressalier straks efter, at de er blevet fremsat.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Bistandsadvokat
Hvis offeret begærer det, så skal retten ved alle voldsforbrydelser og seksualforbrydelser beskikke (udpege) en bistandsadvokat for offeret. Kun i helt bagatelagtige sager, hvor advokatbistand ikke tjener noget berettiget formål, kan retten afslå en begæring om advokatbeskikkelse.
Bistandsadvokatens opgave er at hjælpe offeret under sagen. Bistandsadvokaten støtter offeret under afhøring hos politiet og i retten, og yder bistand til opgørelse af et eventuelt erstatningskrav, samt rådgiver om særlige hjælpemuligheder og personlig støtte og vejledning.
Politiet vejleder om bistandsadvokat i forbindelse med afhøringen.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------
 
Center for voldstægtsofre
Center for voldtægtsofre i Kolding, Kolding Sygehus, Skovvangen 2-8, 6000 Kolding, Tlf. 7636 3490 – afvent klartone og tast 7800. Her kan man få hjælp, hvis man har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, uanset om sagen er politianmeldt eller ej. 
Centret har følgende tilbud:
• døgnåbent
• modtage både mænd og kvinder
• modtagende sygeplejersker og læger
• ofre kan henvende sig uden henvisning
• intet krav om politianmeldelse
• tilbud om retsmedicinsk undersøgelse og dokumentation af voldsfølger
• overnatningstilbud i trygt miljø
• samarbejde med psykolog og socialrådgiver, som kan møde offeret inden for få døgn efter overgrebet

Du kan læse mere på Center for voldtægtsofre, Kolding og Center for voldtægtsofre, Aarhus.

Voldtægt
Til personer, der har været udsat for voldtægt, incest eller andre seksuelle overgreb, udleverer politiet ved anmeldelsen en vejledning, der bl.a. indeholder oplysninger om forurettedes rettigheder.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Erstatning
Hvis man har været udsat for kriminalitet, kan man kræve erstatning af gerningsmanden. Man kan som regel få behandlet sit erstatningskrav i forbindelse med straffesagen. Ikke alle gerningsmænd er i stand til at betale, selv om de bliver dømt til det. I de situationer kan man i tilfælde af vold, voldtægt og lignende ofte få erstatning fra staten.

Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning.
 
Denne regel gælder, med mindre helt specielle forhold gør sig gældende. Det er en betingelse for erstatning efter loven, at der er nedlagt påstand om erstatning i forbindelse med straffesagen. Man får vejledning af politiet om, hvordan man søger erstatning fra staten. Læs mere her.

Ansøgningsblanket

Økonomisk tab
Man kan kræve erstatning for det økonomiske tab. Det kan fx være ødelagte eller stjålne ting, udgifter til tandlægebehandling, tabt arbejdsfortjeneste m.m.
Betingelsen er, at man kan dokumentere sit krav. Se vejledning om opgørelse af tab i voldssager her. 

Mén-erstatning
Hvis man er påført varige mén, kan man få erstatning efter specielle regler – afhængigt af, hvor stort et mén, man er påført. Dette afgøres af læger, og der udbetales efter særlige takster. Det tager normalt over et år at få tilkendt denne erstatning.

Svie og smerte
Begrebet dækker over erstatning for det antal dage, man har været sygemeldt. Der er forskellige takster pr. dag afhængigt af, om man er sengeliggende eller ej.

Tort-erstatning
Erstatning for den tort eller nedværdigende behandling, man har været udsat for. Beløbet fastsættes skønsmæssigt af retten og vil typisk komme på tale i sager om seksuelle overgreb, men ikke i ”almindelige” voldssager.

Erstatning for tabt arbejdsevne
Hvis man i en periode eller for altid har mistet evnen til at arbejde på grund af hændelsen, kan man få dækket sit indtægtstab. Det er nettotabet, der dækkes – dvs. at ydelser fra det offentlige skal trækkes fra erstatningen.

Hvordan kan erstatningskravet opgøres?
Har du været udsat for vold og anmeldt det til politiet, vil politiet som hovedregel bede dig tage på skadestuen for, at en læge kan skrive en erklæring om, hvilke skader, du har, og hvor alvorlige skaderne er. De objektive spor beskrives.
Erklæringen kaldes en politiattest/lægeerklæring. Den bruger politiet til straffesagen mod den, der har overfaldet dig. Det er ikke sikkert, at den indeholder de oplysninger, som er nødvendige for, at du kan få fuld erstatning for dine skader og tab.
Hvis du vil kræve erstatning, er det derfor vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din egen læge, og besøger lægen, mens du er syg. Inden du skal i retten, skal din egen læge nemlig skrive en erklæring, der skal indeholde oplysninger om:

Skade på person
A. Hvis der er skader på din person:
   1. Hvornår blev du sygemeldt?
   2. Hvornår blev du raskmeldt?
   3. Hvor mange dage har du været nødt til at ligge i sengen?
   4. Hvor mange dage har du været sygemeldt, uden at du behøvede at ligge
      i sengen

B. Hvis du har været ude af stand til at passe dit arbejde:
   1. Hvor længe har du ikke kunnet passe dit arbejde?

C. Hvis volden har medført fysiske eller psykiske skader (det er det, man kalder mén):
   1. Er følgeskaderne noget, der vil høre op?
       Hvis ja, hvor længe har de været der, eller hvor længe vil de være der?
   2. Er der tale om følgeskader, som aldrig forsvinder?

D. Hvis volden har gjort særlige behandlinger nødvendig:
   1. Har du været henvist til speciallæge, fysioterapeut, tandlæge, psykolog
       eller lignende.
   2. Kan det tænkes, at du senere vil få brug for behandling af speciallæge,
       fysioterapeut, tandlæge, psykolog eller lignende?

Tandskader
Har du fået skader på dine tænder, skal du straks gå til din egen tandlæge, der skal skrive en erklæring om:
1. Hvilke skader der er sket på dine tænder, og hvor omfattende er skaderne?
2. Hvad vil det koste at udbedre skaderne på dine tænder?
 Erklæringen skal også fortælle om de omkostninger, der kan komme på et senere tidspunkt.

Skade på ting
Hvis du i forbindelse med volden har fået ødelagt ting, som fx tøj, ur, briller, smykker, proteser, møbler eller lignende, er det vigtigt, at du ikke smider det ødelagte væk. Det kan være, at du skal have det med i retten, når du skal vidne og have erstatning. Du skal også prøve at finde kvitteringer fra dengang, du købte det, der er ødelagt. Hvis du ikke har kvitteringer, så tag det ødelagte med hen i den forretning, hvor du købte det, og bed dem give dig et brev med oplysning om, hvad det har kostet, da du købte det.

Hvis det, der er ødelagt, kan renses eller repareres, så gem kvitteringerne for det, du har måttet betale for rensning og reparation. Hvis du endnu ikke har fået det renset eller repareret, så få et skriftligt tilbud på, hvad det vil koste at få det gjort.

Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du har mistet løn på grund af volden mod dig, skal du kunne bevise det. Få et brev fra din arbejdsgiver med oplysning om, at du var ansat hos ham, da du blev overfaldet, og at du ikke har fået løn, fordi du har været sygemeldt. Arbejdsgiveren skal også skrive, hvornår og hvor længe du har været væk fra arbejdet, og hvad du normalt ville have tjent i den tid, du har været sygemeldt.
Desuden skal du gemme lønsedler for perioden lige før du blev udsat for vold, og også for de første måneder efter, at du igen begyndte at arbejde.

Få og gem bilag og alle andre beviser for dine tab, og for de ekstraudgifter, der er en følge af volden. Det gælder også lægeregninger, udgifter til medicin, bus- og togbilletter, taxakvitteringer og lignende.

Selv om den, der har overfaldet dig, ikke har penge til at betale dig erstatning, kan du måske få erstatning fra statskassen.

Erstatningsadvokat
Retten kan beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nødvendigt med advokatbistand for at opgøre erstatningskravet, og den forurettede opfylder kravet for fri proces.
Når omstændighederne taler for det, kan retten i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskravet.

------------------------------------------------------------------------Til toppen----------------------- 

Kommunal rådgivning
I kommunernes socialforvaltninger vil der være socialrådgivere med viden om vold. Fra kommunens side har man krav på anonym rådgivning, hvis man ønsker det.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Konfliktråd
Konfliktråd er et møde der kan arrangeres mellen ofret og gerningsmanden. Det er frivilligt for offer og gerningsmand at deltage i mødet, der finder sted med en mægler som mødeleder.

Hvorfor deltage?

• fordi ofret og gerningsmanden får mulighed for at tale sammen under trygge forhold om, hvad der er sket
   
• fordi ofret kan give udtryk for sine reaktioner og fortælle, hvilke konsekvenser overgrebet har haft.
    
• fordi gerningsmanden kan tage ansvar for sine handlinger personligt over for ofret.

Hvilke sager?

Alle straffesager kan behandles i konfliktråd, hvis begge parter ønsker det, og sagen findes egnet

Læs mere om konfliktråd her.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Kontaktpersoner i politikredsen
Den overordnede koordinering af offerrådgivningen i Syd- og Sønderjylland er forankret i Det Kriminalpræventive Sekretariat i Esbjerg. Kontaktpersoner vicepolitikommissær Poul Larsen og politikommissær Christian Østergård ( 114 eller ( 7611 1448.

Kontaktpersoner i lokalpolitiet
På hver lokalpolitistation i Syd- og Sønderjylland er der en lokalkontaktperson, som varetager den daglige kontakt mellem politiet og de lokale offerrådgivere. ( 114 eller ( 7611 1448.

Kontaktpersoner:

Esbjerg, vicepolitikommissær Poul Larsen
Fanø, vicepolitikommissær Poul Larsen
Haderslev, vicepolitikommissær Jørgen Mørk-Jensen
Ribe, vicepolitikommissær Jens Peter Eskelund-Knudsen
Sønderborg, vicepolitiinspektør Preben Westh
Tønder, vicepolitikommissær Henning Marcussen
Varde, vicepolitikommissær Henrik Berg
Vejen, vicepolitiinspektør Jan Lambertsen
Aabenraa, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt


------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Krisecentre for kvinder
I Danmark er der kvindekrisecentre, som tilbyder rådgivning og ophold til kvinder, der har været udsat for vold. På krisecentrene kan kvinder hele døgnet henvende sig telefonisk eller personligt, enten for at få plads på centret eller rådgivning om voldsproblemer i hjemmet. Krisecentrene yder sikkerhed, omsorg og faglig viden, så de voldsramte kvinder får fred og ro. Der er ingen behandlingstilbud, men mulighed for at tale med andre kvinder i lignende situationer og med personale med viden om vold i familien. Kvinden får akut hjælp og støtte til at komme videre. Enhver henvendelse til et krisecenter kan foregå anonymt. Der er knap 270 pladser til kvinder og 325 børn. To ud af tre centre er døgnåbne, og der er mulighed for telefonisk eller personlig henvendelse.
Kvindekrisecentrene er organiseret i LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre i Danmark). På Internetadressen http://www.lokk.dk/ kan man søge yderligere information om centrene m.v.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Offerrådgivninger i Syd – og Sønderjylland
Ribe  ( 2368 6048
Esbjerg ( 2368 6050
Varde ( 2368 6054
Tønder ( 2368 6064
Haderslev ( 7463 2659
Åbenrå ( 7463 2659
Sønderborg ( 2550 6690

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Overfaldstelefoner
Politiet har nogle overfaldstelefoner, som efter nærmere regler kan udleveres til voldstruede kvinder. Målgruppen er primært kvinder, der har været udsat for vold fra tidligere samlevere eller ægtefæller, og som er i en risiko for på ny at blive udsat for vold begået af de samme personer. Mobiltelefonerne er udstyret med stedpositionering (GPS), som kan aktiveres, hvis brugeren finder behov for det. Brugeren af overfaldstelefonen får en hurtig umiddelbar kontakt til en vagtcentral og bliver viderestillet til vedkommende politikreds med en positionsangivelse.
Kontakt dit lokalpoliti for udlevering af en overfaldstelefon.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Politiet – hvordan går det med min sag
Du er også velkommen til at kontakte politiet. Ring til din lokalpolitistation og bed eventuelt om at tale med den politimand, der behandler din sag.
Måske har du allerede navnet på sagsbehandleren, hvis ikke, så henvis til sagens journalnummer eller nævn gerningsdato og tidspunkt, så vil politiet hurtigt kunne finde frem til, hvem der har sagen.
Hvis sagsbehandleren ikke er tilstede, vil en sektionsleder i lokalpolitiet kunne vejlede dig.
Politiet i Syd- og Sønderjylland har tlf. 7611 1448 eller 114.

Kontaktperson ved politiet
Politiet udpeger en kontaktperson for vidner i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvis dette skønnes at have betydning for vidnet.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Psykologbehandling
Ofre for vold mv. kan få tilskud fra den offentlige sygesikring på 60 % af udgifterne til psykologbehandling efter henvisning fra den praktiserende læge. 

Politiet har mulighed for at tilbyde akut krisehjælp, hvis du er nærmeste pårørende til en person, som er afgået ved døden som følge af en forbrydelse eller ulykkelig hændelse.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Reaktioner efter kriminalitet eller ulykker
Din oplevelse var sikkert både skræmmende, ydmygende og måske smertefuld.
Skyldes hændelsen en forbrydelse, skal du hurtigst muligt beslutte, om du vil anmelde til politiet.

Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning.

Politiet kan hjælpe og vejlede dig.

Følelsesmæssigt skal du igennem flere faser, før du er kommet over begivenheden. Faserne er naturlige reaktioner på en voldsom hændelse, men uvante og ukendte for de fleste mennesker!

Når politiet har afsluttet den indledende efterforskning i sagen, kan der afhængig af din tilstand og omstændighederne i øvrigt, være en god ide at tage hen til en slægtning eller en anden person, der kan yde bistand og støtte.

Chok er den første fase
Det hele er uvirkeligt. Du er forvirret og stresset. Føler hjælpeløshed og kan ikke styre følelserne, der kan svinge fra panik til ligegyldighed og alt ind imellem.
Faserne kan vare fra minutter til dage.

Reaktion er den næste fase.
Du mærker angst, har muligvis svært ved at sove. Du hader den skyldige, er måske både flov og vred. Du føler typisk, at du selv har en del af skylden for det, der skete. Det er almindeligt, hvis du forsøger at gemme både hændelsen og dig selv væk. Samtidig har du brug for trøst, opmuntring og forståelse fra andre.
Rækken af mulige reaktioner er lang. De almindeligste psykiske og fysiske reaktioner er:

• følelse af kaos og uvirkelighed – du fatter ikke rigtigt, det er sket for dig
• hukommelsestab og følelsesmæssig flugt
• handlingslammelse
• angst i form af genoplevelse
• angst for at være sammen med andre, at være ude
• angst for, at det skal ske dig igen
• angst for at være alene
• angst for at gå i panik
• angst ved uventede lyde og bevægelser
• skælven, svedeture, svimmelhed, spændinger og muskelsmerter
• hjertebanken, pressen i brystet, kvalme og opkastninger
• maveproblemer
• søvnbesvær og mareridt

Reaktionerne er naturlige, men de varierer fra person til person i styrke og varighed.
Reaktionerne lindres af menneskelig støtte. Din familie og/eller dine venner er de første – og de nærmeste til at støtte dig.
Men i nogle tilfælde viser det sig, at de nærmeste alligevel ikke er støtte nok. Måske føler du, at de mister tålmodigheden, når du for 10. gang vil fortælle om hændelsen. Samtidig er de sikkert selv påvirkede af situationen. Hvis du har brug for støtte, så er kontakt til OFFERRÅDGIVNINGEN en god mulighed.

Med den rette støtte og opmuntring kommer du langsomt – måske i løbet af nogle uger, til den sidste fase – bearbejdningsfasen.
Bearbejdningsfasen
Nu er du i gang med at tænke fremad.
Du har accepteret det, der skete. Men når du genoplever hændelsen, vækker den stadig ubehagelige følelser i dig. Bearbejdningen foregår inden i dig selv, men familie og venner kan hjælpe dig på vej.
Hvis du har brug for støtte, så er kontakt til OFFERRÅDGIVNINGEN en god mulighed.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Retten

I retslokalet
En dag skal sagen måske for retten, og der møder man:

• Dommeren, der er jurist. Dommeren er formand for retten og leder retsmødet
• To domsmænd, som er lægdommere, dvs. almindelige borgere, der er udpeget til at afgøre sagen sammen med dommeren. (Domsmænd medvirker ikke i sager, hvor den tiltalte/gerningsmanden har tilstået)
• Anklageren, der er jurist og repræsenterer det offentlige
• Forsvareren, der er jurist. Forsvarerens vigtigste opgave er at støtte den tiltalte
• Den tiltalte, som normalt skal være i retssalen sammen med sin forsvarer
  Derudover kan du møde:
• Bistandsadvokat, der er jurist, og som hjælper forurettede under retssagen
• Offerrådgiver, der kan bistå forurettede under forløbet.

Vidneforklaring
De vidner – herunder forurettede – der skal indkaldes til retssagen, får brev fra retten eller politiet, når der er berammet et retsmøde – altså fundet en dato for retsmødet.
Vidner har pligt til at møde i retten. Der skal være meget gode grunde til at melde afbud. Er man fx bortrejst, skal man straks give retten besked, og det samme gælder, hvis man bliver syg.
Hvis man ikke møder i retten uden gyldig grund, kan dommeren beslutte, at man skal anholdes og fremstilles i retten.
Alle oplysninger skal afgives mundtligt i retten. Vidner skal helst huske de gamle begivenheder og prøve at genoplive hukommelsen, inden de møder i retten.
Det, man har fortalt til politiet, og som står skrevet i rapporten, bruges til vurdering af sagen og som grundlag for rettens behandling. Men i retten er det normalt kun den mundtlige forklaring, der tæller.
Man skal komme i god tid. Det kan tage tid at finde den rigtige retssal. Man skal vente udenfor retssalen, til man bliver kaldt ind.

Det er en god idé at følges med familie, en god ven eller en bisidder fra offerrådgivningen. Samværet giver ofret mere tryghed i venteområdet.

Familie og venner må normalt gerne sidde i retssalen på tilhørerpladserne, mens man afgiver vidneforklaring.

Når man bliver kaldt ind i retten, bliver man vist på plads lige over for dommeren og domsmændene. På den ene side sidder forsvareren og tiltalte, og på den anden side sidder anklageren.
Dommeren spørger om navn, alder og fødselsdato for at sikre sig, at man er ”den rigtige person”. Dommeren vil indskærpe, at man skal tale sandt – og at man kan straffes for at lyve.

Anklageren vil herefter stille spørgsmål om sagen. Man vil blive bedt om at forklare om de forhold, der kommer sagen ved. Måske bliver man bedt om – med egne ord – at fortælle, hvad der skete.

Forsvareren vil også stille spørgsmål om sagen.
Vidner kan blive påvirket af forsvarerens spørgsmål. Det er vigtigt at huske, at der er forsvareren opgave at hjælpe tiltalte/gerningsmanden. Derfor er der ingen grund til at tage forsvarerens spørgsmål personligt.
Det kan være vanskeligt at svare på alle de spørgsmål, der bliver stillet. Man kan blive spurgt om ting, man ikke husker klart. Derfor et det godt, hvis man har skrevet sin oplevelse ned. Den lille ”dagbog” kan man bruge til at genopfriske sin hukommelse med før retsmødet.

Måske er man utryg ved at vidne, når tiltalte sidder i retslokalet.
I særlige grove sager kan der anmodes om, at gerningsmanden skal forlade retslokalet. Det skal gerne meddeles på forhånd, og det er dommeren der afgør anmodningen. Det bevilges dog kun, hvis dommeren mener, at tiltaltes tilstedeværelse påvirker vidneforklaringen væsentligt. Vidnets forklaring læses bagefter op for tiltalte.
Når vidnet har afgivet forklaring, dikterer dommeren til retsbogen. Her bør man som vidne lytte efter og sige til, hvis noget er forkert opfattet af dommeren.
Dernæst kan man forlade retssalen. Men man er velkommen til at blive på tilhørerpladserne.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Skadestuen

Skadestuen er ofte stedet, hvor den første kontakt til det offentlige system ofte sker, hvis man har været udsat for vold eller en ulykke.
I modtagelsen bliver man stillet en række spørgsmål. Det er for at sikre den bedst mulige behandling.
Man skal oplyse:

• personnummer
• navn, adresse og telefon
• give en kort beskrivelse af hvor, hvornår og hvad, der er sket
• egen læge
• tidligere vaccinationer – især stivkrampe
• evt. specielle hensyn

og gerne vise sygesikringskort, idet det letter arbejdet.

Herefter kan der være lidt ventetid, inden skaden bliver undersøgt nærmere af en sygeplejerske og en læge, og behandlingen går i gang.

Under eller efter behandlingen vil man få anvisninger på, hvad der efterfølgende skal gøres ved skaderne.
Oplysninger om undersøgelse og behandling skrives i en skadejournal, som sendes til egen læge, hvis man tillader det. Man kan bede om at få en kopi af skadejournalen tilsendt.
Sygehuspersonalet vil udlevere en lille pjece med oplysninger om de typiske reaktioner, der kan komme efter en voldsom oplevelse. I pjecen står også et telefonnummer, så man kan kontakte frivillige rådgivere.

Når den akutte behandling på skadestuen er overstået, er det op til ofret selv at henvende sig til sin læge, hvis der er brug for det.

Har du været på skadestuen, vil politiet i forbindelse med en voldssag rekvirere en lægeerklæring også kaldet en politiattest, så man har en lægelig beskrivelse af skaderne.

------------------------------------------------------------------------Til toppen-----------------------

Øvrige links

http://www.livslinien.dk Livslinien Tilbyder rådgivning til efterladte, ( 70 201 201

http://www.dkr.dk - Det Kriminalpræventive Råd

http://www.voldmodkvinder.dk - Vær en mand – sig nej til vold mod kvinder

http://www.voldsofre.net Landsforeningen Hjælp Voldsofre tilbyder råd og vejledning til ofre efter vold, røveri, voldtægt og incest.