Syd- og Sønderjyllands politi gennemførte torsdag den 19. januar hastighedskontroller i Aabenraa og Varde kommune.
I Varde kommune blev der gennemført målinger på Lundvej, Herningvej, Varde Landevej, Tarphagevej, Ringkøbingvej og Oksbølvej. I Aabenraa kommune blev der gennemført målinger på Løgumklostervej, Haderslevvej, Flensborgvej, Ribevej, og Bodumvej.
Resultatet af målingerne, der blev gennemført med laser, var følgende:
-
96 bilister blev noteret for at køre mere end det tilladte.
-
Heraf fik 30 et klip i kørekortet (mere end 30 % overskridelse).
-
To fik en betinget frakendelse af kørekortet (mere end 60 % overskridelse).
Højeste hastighed blev noteret på Lundvej i Varde kommune, hvor en engelsk statsborger blev sigtet for at have kørt 134 km/t. mod højest tilladt 80 km/t.
Som følge af overskridelsen måtte bilisten betale på 3000 kr. på stedet, ligesom vedkommende kan se frem til en betinget frakendelse af førerretten.