Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Dykker omkommet ved Hejsager Strand

Dykkede tæt ved stranden

En 50-årig mand, der tirsdag middag dykkede ved Hejsager Strand nær Haderslev, er omkommet.


Manden dykkede med harpun efter fisk i kort afstand fra stranden og på forholdsvist lavt vand. Klokken 12.28 fik politiet via 1-1-2 melding om, at han øjensynligt var i vanskeligheder, og der blev sendt ambulance, læge og helikopter til stedet.


Dykkeren blev samlet op af helikopteren, men trods genoplivningsforsøg blev han erklæret død lige efter klokken 13.


Det skal nu undersøges, om manden er omkommet i forbindelse med dykningen eller som følge af akut sygdom. Også den 50-åriges dykkerudstyr vil blive undersøgt.


Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen.

Senest opdateret: 10. januar 2012



 
Udskrevet d.
24-05-2012