Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Lidt flere anmeldelser om vold i 2011

Det er nemmere at anmelde direkte til en patrulje

Syd- og Sønderjyllands Politi oplevede i 2011 et lidt stigende antal anmeldelser af vold, især den såkaldte simple vold (Paragraf 244 i straffeloven).


Antallet af anmeldelser steg med 6,4 procent til 1036 anmeldelser i 2011 mod 981 set i forhold til et gennemsnit af perioden 2008-2010.


Der er en forklaring

Men det kommer ikke bag på chefpolitiinspektør Thomas Prip.

- Det er helt som vi forventede, siger Thomas Prip. Kredsen har nemlig sat stærkt ind på at have patruljer tilstede i nattelivet. Det er et af vores fokusområder. Og det, at politiet er så meget tilstede, har betydet to ting:

Dels er antallet af sigtelser af mere ordensmæssig karakter, for eksempel slagsmål eller voldelig optræden, steget med 39,3 procent.

Dels betyder vores tilstedeværelse på hotspots i nattelivet at  folk i højere grad selv anmelder, når de ser en politipatrulje. Dermed har vi drevet et mørketal frem – simpelthen ved at være til stede, hvor tingene sker.


Ikke flere tilfælde af grov vold
Antallet af anmeldelser af grov vold (Straffelovens paragraf 245 og 246) ligger stabilt med i alt 133 anmeldelser i 2011 og 131 i gennemsnit af årene 2008-2010.


Senest opdateret: 25. januar 2012



 
Udskrevet d.
24-05-2012