1.0 Generelt om pressens adgang til oplysninger:

Politiet er statens centrale myndighed med hensyn til håndhævelse af lov og orden. Til løsning af denne opgave er politiet ved retsplejeloven og andre bestemmelser tillagt en række efter omstændighederne vidtgående beføjelser til at foretage tvangsindgreb over for borgerne.

Det er bl.a. derfor meget vigtigt, at der er størst mulig åbenhed om politiets arbejde. En sådan åbenhed bidrager til, at der ikke opstår uberettigede rygter og myter om politiets virksomhed, men tværtimod sikrer samfundets almindelige tillid til politiet. Hertil kommer, at såvel politi som presse begge drager fordel af denne åbenhed og deraf følgende kontakt.

Politiet har brug for pressen såvel i det efterforskningsmæssige og det præventive arbejde som i det almindelige informationsarbejde vedrørende politiets forhold og opgavevaretagelse. Pressen har brug for politiets oplysninger i den daglige produktion af avis-, radio- og tv-stof, herunder brug for at samarbejde med politiet, hvor formålet er at give et mere spontant og virkelighedsnært indblik i politiets arbejde (hverdagsdokumentar og lignende). Pressen skal i sit arbejde iagttage almindelige krav til god presseskik.

Karakteren af politiets virksomhed indebærer imidlertid også, at der i en række sammenhænge må være begrænsninger i åbenheden. Politiet er – udover almindelige politietiske regler, omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Endvidere har politiet ikke pligt til at give pressen oplysninger om forløbet af konkrete straffesager m.v., idet adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven ikke gælder for sager inden for strafferetsplejen.

Af efterforskningsmæssige eller etiske grunde kan det være nødvendigt, at politiet undlader at udtale sig til pressen. Omvendt kan det af hensyn til en efterforskning eller ønsket om størst mulig åbenhed af andre grunde være hensigtsmæssigt, at politiet udtaler sig til pressen. Vurderingen af, om politiet har ret til dette, beror på straffelovens almindelige regler om tavshedspligt samt på retsplejelovens bestemmelser om signalementsoplysninger, offentlige efterlysninger og udtalelser om skyldsspørgsmålet. Kan oplysningerne lovligt videregives, skal det i overensstemmelse med god forvaltningsskik sikres, at videregivelsen ikke tilføjer nogen en ufornøden krænkelse, og at der i omtalen udvises hensynsfuldhed over for de implicerede.

Ønsket om åbenhed i politiets arbejde vil endvidere skulle afvejes i forhold til, at politiet skal være funktionsdygtigt og kunne løse sine opgaver med den fornødne hurtighed. En sådan afvejning vil navnlig forekomme i de tilfælde, hvor pressen får adgang til at følge politiets arbejde. Den grundlæggende betingelse i disse tilfælde er, at pressens tilstedeværelse ikke forsinker eller vanskeliggør politiets arbejde.

2.0 Pressepolitik generelt:

Pressepolitikken for Syd- og Sønderjyllands politi har til formål:

• at fremme saglig og oplysende omtale af politiets virksomhed generelt og i enkeltsager, samt at kredsen bliver kendt som en professionel, åben og tilgængelig virksomhed,

• at fremme et godt forhold til og samarbejde med befolkningen og fremstå som en troværdig samarbejdspartner man kan have tillid til,

• at der til pressen gives en hurtig, præcis og kompetent information om hændelser, der kan have offentlighedens interesse,

ved at have et godt, imødekommende og åbent samarbejde med pressen, dog under iagttagelse af de almindelige regler om tavshedspligt, lovgivningen i øvrigt samt hensyntagen til ikke at tilføje nogen ufornøden krænkelse og til igangværende efterforskning samt politiets arbejde i øvrigt.

Den information, der gives til pressen, skal være saglig og objektiv samt videregives på en effektiv og troværdig måde.

3.0 Pressekontakt – kompetence:

Kontakt med pressen – såvel den landsdækkende som den lokale – er et fælles ledelsesansvar.

Pressekontakten varetages som udgangspunkt efter følgende retningslinier:

3.1 Politidirektøren

Politidirektøren har det overordnede ansvar for politikredsens pressepolitik og kan udtale sig om alle forhold, der vedrører politikredsen.

Politidirektøren kan efter en konkret vurdering vælge at lade sektionen for Kommunikation-Information foretage udtalelser.

3.2 Øverste ledelse

Øverste ledelse kan udtale sig om forhold af principiel, politisk og strategisk karakter samt om forhold, der vedrører politikredsen generelt. Endvidere udtaler den øverste ledelse sig om større enkeltsager, der påkalder sig almindelig interesse.

Det aftales internt i den øverste ledelse, hvem der konkret varetager pressekontakten i relation til disse forhold. Den øverste ledelse kan i den forbindelse vælge, at uddelegere pressekontakten og håndteringen til andre dele af organisationen, herunder sektionen for Kommunikation-Information.

3.3. Liniecheferne

Liniecheferne udtaler sig om konkrete faktuelle forhold og større enkeltsager i sager inden for den enkelte liniechefs arbejdsområde.

Liniechefen kan bemyndige andre til at udtale sig i en konkret sag.

Den enkelte liniechef kan efter konkret vurdering vælge, at lade sektionen for Kommunikation-Information foretage udtalelser.

3.4 Lokalpolitilederne, sektionslederne i efterforskningsafdelingen, færdselsafdelingen og hundeafdelingen, lederen i UKA(Udlændingekontrolafdelingen) samt vagtlederne.

Lokalpolitilederne, sektionslederne i efterforskningsafdelingen, færdselsafdelingen og hundeafdelingen, lederen i UKA samt vagtlederne varetager den daglige kontakt til pressen, og udtaler sig om konkrete faktuelle forhold i sager inden for den enkelte leders arbejdsområde.

Lokalpolitilederne, sektionslederne i efterforskningsafdelingen, færdselsafdelingen og hundeafdelingen, lederen i UKA samt vagtlederne kan bemyndige andre til at udtale sig i en konkret sag.

Den enkelte lokalpolitileder, sektionsleder i efterforskningsafdelingen, færdselsafdelingen og hundeafdelingen, lederen i UKA samt vagtlederne kan efter konkret vurdering vælge, at lade sektionen for Kommunikation-Information foretage udtalelser.

3.5 Sektionen for Kommunikation-Information.

Sektionen for Kommunikation-Information er en administrativ sektion placeret under ledelsessekretariatet. Sektionen vedligeholder den overordnede kontakt med pressen. Sektionen udtaler sig kun om konkrete faktuelle forhold efter nærmere direkte aftale med den enkelte leder.

Sektionen udlægger på hverdage en anonymiseret ekstrakt af udvalgte dele af politikredsens døgnrapport på kredsens hjemmeside på Internettet.

Sektionen sikrer ensartethed og kontinuitet i de budskaber og øvrig kommunikation politikredsen udsender. Dette gælder både for intern og ekstern kommunikation. Sektionen rådgiver om pressekontakt.

Ved større planlagte indsatser, større ulykker eller når staben nedsættes, varetager sektionen pressebetjeningen.

3.6 Anklagemyndigheden

Politiadvokaterne varetager kontakten til pressen, herunder udtaler sig om konkrete faktuelle forhold inden for den enkelte politiadvokats arbejdsområde.

Medarbejdere i anklagemyndigheden kan bemyndiges til at udtale sig om konkrete sager, som de pågældende selv har ansvaret for.

Politiadvokaterne kan efter konkret vurdering vælge, at lade sektionen for Kommunikation-Information foretage udtalelser.

3.7 Øvrige regler for kontakt med pressen.

Man kan kun udtale sig om forhold, man ledelsesmæssigt eller fagligt har ansvaret for.

Ved alle henvendelser, der ikke er dagligdags eller rutineprægede, bør sektionen for Kommunikation-Information straks kontaktes med henblik på at indhente yderligere baggrundsinformationer og hermed mulighed for visitering af, hvem i organisationen der bedst kan besvare henvendelsen. Mediets navn og telefonnummer noteres således, at rette vedkommende kan vende tilbage, når forholdet kan beskrives retvisende og fyldestgørende.

Alle ledere og medarbejdere har pligt til at orientere den øverste ledelse eller sektionen for Kommunikation-Information om forhold, der kan give anledning til presseomtale.

I den indledende sagsfase skal der generelt udvises tilbageholdenhed med at udtale sig til pressen, indtil det er bestemt, hvem der har konkret faktuel viden om sagen og udtaler sig om sagen.

Ved sager, der involverer flere afdelinger, skal det indledningsvist aftales, hvem der udtaler sig om sagen til pressen. Sektionen for Kommunikation-Information har her en koordinerende rolle og foretager det praktiske arbejde omkring hvem der udtaler sig.

Når en sag overgår fra en afdeling eller sektion til en anden eller behandles af flere afdelinger eller sektioner på samme tid, aftales det hurtigst muligt i sagsforløbet, hvem der herefter varetager kontakten til pressen i sagen.

Hvis nogen udtaler sig til pressen i sager, der vedrører eller kan få betydning for andre afdelinger eller sektioner i organisationen, skal den pågældende hurtigst muligt underrette lederne for disse afdelinger/sektioner om karakteren og indholdet af udtalelserne til pressen og herunder aftale, hvem der i det videre forløb udtaler sig på kredsens vegne.

3.8 Medarbejderes udtalelse til pressen i øvrigt:

Enhver medarbejder har ret til at udtale sig om forhold vedrørende tjenesten. Drejer det sig om forhold vedkommende ikke efter ovenstående er bemyndiget til, skal udtalelser afgives som privatperson eller som foreningsrepræsentant og vedkommende skal forinden sikre sig, at udtalelsen fremstår som sådan. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets "Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed 2006".

4.0 Brug af særlige informationsmidler:

Informationsmidler i form af pressemeddelelser, pressemøder, e-mails og hjemmeside kan, ud over anvendelse til daglig døgnrapport ekstrakt, anvendes, når der er behov for at få oplysninger ud til offentligheden og reaktioner fra denne eller for mere hensigtsmæssigt, bredt og ligeligt at informere presse og offentlighed om forhold i politikredsen.

4.1. Pressemeddelelser:

I visse typer af sager – ofte sager af større omfang og med betydelig offentlig interesse eller væsentlighed eller ved større hændelser – kan det være hensigtsmæssigt at udsende en pressemeddelelse, idet sådanne er velegnede til at orientere en bredere del af pressen samtidig. Pressemeddelelser kan endvidere være et godt værktøj for i størst muligt omfang på en fair og neutral måde at tage hensyn til pressens indbyrdes konkurrence. Ligeledes er pressemeddelelser velegnede til at skabe arbejdsro for ledelse og medarbejdere beskæftiget med en konkret sag.

Beslutning om brug af pressemeddelelser træffes af øverste ledelse, der ligeledes godkender disse inden udsendelse. Pressemeddelelser kan udsendes med post, telefax, e-mail eller offentliggøres på politikredsens hjemmeside. I større sager med landsdækkende interesse kan udsendelse ske via Ritzaus Bureau, der dog er frit stillet med hensyn til eventuel redigering af politikredsens pressemeddelelse.

Tidspunktet for udsendelse af en pressemeddelelse bør nøje overvejes i lyset af dels pressens arbejdsmønstre, deadlines m.v. og dels politiets mulighed for eventuelt at besvare supplerende og uddybende spørgsmål fra pressen.

Pressemeddelelsen bør indeholde oplysninger om:

• Emnet.

• Dato og klokkeslæt for udsendelsen.

• Navn og telefonnummer på en kontaktperson.

• Oplysninger om sagens kendsgerninger meddelt i korte, klare sætninger med det væsentligste først og det mindst væsentlige sidst.

• En begrundelse for, at offentliggørelsen sker på dette tidspunkt, hvis pressemeddelelsen handler om en sag, der ikke tidligere har været offentliggjort.

• Eventuelle anmodninger til offentligheden.

• Eventuel indbydelse til pressemøde med angivelse af tid og sted.

Pressemeddelelsen skal altid henvise til en kontaktperson i politikredsen, som kan besvare henvendelser i relation til pressemeddelelsen. Kontaktpersonen besvarer de henvendelser, som en pressemeddelelse udløser og kan med fordel udarbejde et "talenotat", der har til hensigt at sikre, at alle medier får ensartede og samtidig relevante oplysninger.

Sektionen for Kommunikation-Information udsender som hovedregel pressemeddelelser.

4.2. Pressemøder:

Pressemøder anvendes i sager med meget væsentlig offentlig interesse, hvor politiet ønsker at informere pressen fyldestgørende, detaljeret og samtidig.

Pressens forventninger til et pressemøde er store, og pressemøder skal derfor alene afholdes, når politiet kan og vil videregive væsentlige og nye oplysninger. Beslutningen om afholdelse af pressemøder træffes af øverste ledelse.

Ved planlægningen og tilrettelæggelsen af et pressemøde skal der tages hensyn til pressens arbejdsvilkår, deadlines m.v. Man bør nærmere overveje:

• Tidspunkt.

• Deltagerkreds.

• Mediernes forskellighed og forskellige arbejdsbetingelser.

• Lokalet, hvor pressemødet skal afholdes (adgangsforhold, lys, indretning, akustik, siddepladser, plads, distraktionsmuligheder som f.eks. indgående telefoner).

Der udpeges en hovedansvarlig for gennemførelsen af pressemødet.

Forud for pressemødet skal den indbyrdes rollefordeling mellem de involverede i pressemødet aftales i detaljer, herunder eventuel udpegning af en person, der alene fungerer som ordstyrer. Eventuelle spørgsmål og mulige svar herpå gennemtænkes og afprøves på forhånd. Der udpeges også en kontaktperson, som kan følge op på eventuelle tiltag, som pressemødet afstedkommer.

4.3. E-mail:

I politiets dagligdag opstår der af og til situationer, hvor hurtige oplysninger til pressen kan føre til en hurtig afslutning af en sag. ksempelvis skal efterlysninger af bortgåede personer eller køretøjer brugt til ulovligheder hurtigst muligt oplyses til pressen, således at befolkningen kan aktiveres i forsøget på at finde de personer eller ting, der efterlyses. I sådanne tilfælde er det upraktisk at telefonere til alle medier.

De fleste lokale medier er interesseret i sådanne oplysninger. Især er regional- og lokalradioer interesseret i at bringe efterlysninger med det samme.

E-mails bør indeholde en oplysning om, hvem medierne kan henvende sig til, hvis de ønsker yderligere oplysninger om sagen.

Der er i sektionen Kommunikation-Information oprettet elektroniske medielister til de fleste medier, således at e-mails kan sendes til alle relevante medier på en gang.

4.4. Hjemmesiden:

Hjemmesiden vil indeholde en boks med aktuel information, herunder døgnrapport ekstrakt samt f.eks. pressemeddelelser, efterlysninger, trafikproblemer og kampagner. Hjemmesiden vil ligeledes indeholde en boks til orientering om ændringer i politikredsens organisation, personalesammensætning, prioriteringer, indsatser og resultater.

Sektionen for Kommunikation-Information er ansvarlig for opdatering af hjemmesiden. Ikke aktuel information skal hurtigst muligt og regelmæssigt fjernes fra hjemmesiden.

5. Generelle hensyn for alle sager:

Politiet bør som udgangspunkt ikke meddele oplysninger om personers identitet, slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette har relevans for sagen, eller det er ubetænkeligt, fordi sagen på anden måde er offentligt kendt, f.eks. gennem anmeldelser, vidner eller mistænkte selv.

Kan oplysningerne lovligt videregives, skal det i overensstemmelse med god forvaltningsskik sikres, at videregivelsen ikke tilføjer nogen en ufornøden krænkelse, og at der i omtalen udvises hensynsfuldhed overfor de implicerede.

5.1. Straffesager:

5.1.1. Generelt:

Oplysninger om strafbare forhold, herunder anholdelse, fængsling samt andre efterforskningsskridt kan meddeles, medmindre hensynet til sagens opklaring eller andre særlige grunde taler herimod. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor det endnu ikke i anklagemyndigheden er besluttet, at anholdte kan fremstilles i grundlovsforhør, eller hvor der kan opstå spørgsmål om navneforbud, dørlukning, referatforbud eller lignende i et kommende grundlovsforhør.

Oplysninger om tiltalerejsning må som udgangspunkt først gives, når tiltalte er blevet bekendt med tiltalen.

For så vidt angår sigtede eller tiltalte, gælder i øvrigt, at oplysninger om identitet ikke må gives, medmindre oplysningen har været fremme under et offentligt retsmøde, hvori der ikke er blevet nedlagt navneforbud og/eller referatforbud.

For så vidt angår offentlig efterlysning af mistænkte personer er dette reguleret i retsplejelovens § 818 og § 819.

5.1.2 Røveri, tyveri, brugstyveri og hærværk:

Hvis forurettede samtykker, kan forurettedes navn og adresse oplyses. Tilsvarende gælder, såfremt efterforskningsmæssige hensyn gør det påkrævet at meddele oplysningerne. Ellers oplyses navn og nøjagtig adresse ikke. Ved røverier mod pengeinstitutter gives ikke oplysninger om beløbsstørrelser medmindre andet aftales med forurettede, ligesom der ved tyverier ikke gives detaljerede oplysninger om kostervalg(dog kendetegn), men kun i overskrifter. Ved offentlige institutioner kan navn og adresse altid opgives.

5.1.3 Voldssager:

Identitetsoplysninger og (detaljerede) helbredsoplysninger, herunder oplysninger om skade, gives ikke, medmindre efterforskningsmæssige eller andre hensyn gør det påkrævet eller ønskeligt.

Vold inden for hjemmets fire vægge eller andre private forhold som f.eks. husspektakler må ikke oplyses til pressen, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

5.1.4 Sædelighedssager:

I sædelighedssager må der ikke gives oplysninger om forurettedes identitet, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jfr. retsplejelovens § 1017 b.

5.2. Ulykker og lignende:

5.2.1. Omkomne:

Identitetsoplysninger om omkomne kan gives til pressen, når de pårørende er underrettet. Pårørendes ønsker om, at identitetsoplysninger ikke videregives, skal respekteres.

Det skal dog altid vurderes, om videregivelse kan være krænkende for den omkomne eller dennes efterladte afhængig af bl.a. tid, sted og omstændigheder.

5.2.2. Tilskadekomne:

Identitetsoplysninger om tilskadekomne, herunder personer impliceret i færdselsuheld, gives ikke medmindre efterforskningsmæssige hensyn gør det påkrævet. Selv om pressen måtte være bekendt med tilskadekomnes identitet, må der ikke gives nærmere oplysninger om skadernes karakter. Tilsvarende gælder identitetsoplysninger for andre implicerede.

5.2.3. Savnede:

Identitetsoplysninger om savnede kan gives, når særlige politimæssige grunde gør dette nødvendigt f.eks. af hensyn til eftersøgningen.

5.2.4. Dødfundne m.v.:

Oplysninger om dødfundne, selvmord, selvmordsforsøg, sygdomme, private stridigheder eller andre privatlivet tilhørende forhold må ikke oplyses, medmindre en klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale. I så fald skal omtalen være så skånsom som mulig. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, må ikke videregives til pressen.

5.2.5 Administrative sager:

Videregivelse af oplysninger om administrative sager er blandt andet reguleret i offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Henvendelser om sådanne oplysninger forelægges politiadvokaterne, inden oplysninger gives til pressen.

6. Pressens muligheder for at følge politiets arbejde:

Pressen har ofte et ønske om at følge politiets arbejde og virksomhed gennem f.eks. deltagelse i patruljering eller ved at følge politiets arbejde på politistationer eller gerningssteder. Et sådant samarbejde er som udgangspunkt i overensstemmelse med politiets mål om størst mulig åbenhed i forhold til pressen. Samarbejdet indebærer imidlertid også en række retlige og etiske problemstillinger. Hertil kommer, at forløbene i dette samarbejde er mere uforudsigelige og ukontrollable end sædvanlige tilfælde, hvor politiet og pressen samarbejder.

På denne baggrund skal der udvises særlig opmærksomhed med hensyn til formen for samarbejdet mellem pressen og politiet i de enkelte tilfælde.

6.1. Generelle forhold:

Beslutning om pressens tilstedeværelse i forbindelse med politiets arbejde træffes af den øverste ledelse.

Sektionen for Kommunikation-Information kan evt. deltage som praktisk planlægger af pressens tilstedeværelse.

Pressens tilstedeværelse må ikke forsinke eller vanskeliggøre politiets arbejde.

En afgørende forudsætning for pressens tilstedeværelse vil i en række tilfælde være, at der forudgående er indhentet samtykke fra og eventuelt aftalt vilkår for medvirken med de berørte enkeltpersoner.

Politiet bidrager generelt ikke med oplysninger som offentliggør vore arbejdsmetoder, herunder de forskellige beredskabers størrelse. (Ingen polititjenestemænd deltager med mikrofoner på under en politiforretning)

En række spørgsmål vedrørende politiets samarbejde med pressen er i øvrigt nærmere reguleret i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. juni 2003 om politiets samarbejde med pressen.

6.2. Pressens tilstedeværelse på ikke frit tilgængelige områder:

6.2.1. Gerningssteder og katastrofesteder m.v.:

Som udgangspunkt har pressen på anvisning af politiet adgang bag politiets afspærringer på gerningssteder, katastrofesteder m.v. ved forevisning af gyldigt pressekort. Pressen kan dog nægtes adgang til:

• gerningssteder, hvor der er risiko for, at spor ødelægges,

• operationsområder, hvor tilstedeværelse konkret vil forstyrre politistyrkens taktiske handlefrihed,

• skarpe situationer, hvor en meget stor og konstant mediedækning kan bringe såvel ofre som indsatsstyrker i fare ved at afsløre de taktiske initiativer, eller situationer, hvor pressens tilstedeværelse eksempelvis vil ødelægge en forhandlingsløsning,

• katastrofesteder, hvor lig, ligdele, tilskadekomne og chokerede personer er til stede, og

• andre steder efter en konkret vurdering.

6.2.2. Politistationer:

Pressens adgang til at foretage reportager på politistationer, herunder til lyd- og billedoptagelse på politistationer sker på grundlag af en klar aftale (f.eks. en pressekontrakt), der sikrer, at hverken ansatte eller andre på politistationen optages eller fremstilles uden at have givet samtykke hertil.

Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at et gyldigt samtykke ikke kan gives af en person, der f.eks. på grund af sin almindelige tilstand eller påvirkethed af alkohol, narkotika, medicin m.v. ikke er i stand til at overskue betydningen og rækkevidden af samtykket.

6.2.3 Patruljevirksomhed:

Pressens forespørgsler om at følge det operative politipersonales patruljevirksomhed henvises til sektionen for Kommunikation-Information, som forlægger forespørgslen for kredsens øverste ledelse samt udfærdiger en skriftlig aftale mellem Syd- og Sønderjyllands politi og det pågældende medie. Sektionen er bindeled mellem de medvirkende polititjenestemænd og det pågældende medie.

I de tilfælde, hvor pressen får tilladelse til at følge det operative politipersonales patruljevirksomhed, er det politipersonalets ansvar at sikre, at der indhentes samtykke fra alle, der på den ene eller anden måde gøres til genstand for pressens lyd- eller billedoptagelse.

Det vil i mange tilfælde være uhensigtsmæssigt at placere et sådant ansvar hos det patruljerende personale af hensyn til politiets opgaveløsning. Såfremt pressens anmodning om at følge politiets patruljevirksomhed imødekommes, kan dette mere hensigtsmæssigt ske ved, at der stilles en medarbejder til rådighed for pressen med henblik på at transportere pressens repræsentanter rundt i politikredsen i en særskilt patruljebil og frem til de steder, hvor det patruljerende personale udfører egentlige politiforretninger.

Når pressen ankommer til steder, hvor der udføres politiforretninger, sættes pressen af i passende afstand fra det sted, hvor politiforretningen foregår, hvorefter de må arbejde på samme vilkår som den øvrige presse. Hvis politiet fører pressen frem til politiforretninger, der foregår på privat område, eller hvis pressen føres så tæt på politiforretningen, at der f.eks. kan optages billeder af de personer, som er involveret i politiforretningen, har politiets medarbejder ansvaret for, at der indhentes fornødent samtykke.

Politiet fører aldrig pressen ind på privat område.

Pressens optagelse af lyd og billeder på ikke frit tilgængelige steder (privat område) kan kun ske med udtrykkeligt forudgående samtykke (skriftligt eller ved anførsel i politirapport) fra den, der ejer eller har rådighed over stedet.

Pressens medvirken i forbindelse med politiets patruljevirksomhed skal altid ske på baggrund af en konkret aftale eller en pressekontrakt.

6.3. Pressens tilstedeværelse på frit tilgængelige områder:

På frit tilgængelige steder, hvor pressen under alle omstændigheder vil kunne opholde sig, kan der ikke stilles krav om samtykke fra de berørte enkeltpersoner.

Et krav om samtykke vil dog gælde i de tilfælde, hvor pressen i kraft af politiets bistand bringes i kontakt med de personer, der opholder sig på det frit tilgængelige område.

Pressen skal i alle tilfælde iagttage almindelige krav til god presseskik.