Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Erhvervspraktikanter

Erhvervspraktikanter ved Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi tager erhvervspraktikanter fra 9. og 10. klasse. Praktikken varer fem dage og foregår fra mandag til fredag. Praktikken starter klokken 9.00 fra en af politikredsens 7 lokalpolitistationer

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi er formålet med praktikken

at give erhvervspraktikanterne et så realistisk indtryk som muligt af politiets arbejde, så de kan få fornemmelse af, om politiuddannelsen er noget for dem

  • at give erhvervspraktikanterne viden om, hvad der kræves for at søge ind i politiet
  • at sikre grundlaget for at rekruttere politi-aspiranter i Syd- og Sønderjylland

Hvordan kommer jeg i erhvervspraktik

For at komme i erhvervspraktik i Syd- og Sønderjyllands Politi skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Du skal være fyldt 15 år
  • have et godt helbred, normal hørelse og farvesyn og ikke afhængig af briller
  • fysisk og psykisk robust, ustraffet, gode skolekundskaber, samfundsforståelse, menneskekundskab og kunne samarbejde med andre
  • have folkeregisteradresse i Syd- og Sønderjyllands politikreds,
  • du må ikke være eller have været involveret i kriminalitet.

Du skal skrive en ansøgning til Syd- og Sønderjyllands Politi. Ansøgningen afleverer du til klasselæreren, som sender den til den lokale UngdomsUddannelses-vejleder.

Ansøgningen skal indeholde lidt om dig selv, interesser, fritidsjob, sport, fremtidsplaner m.v. samt fortælle, hvorfor du ønsker at komme i praktik i politiet.

Politiet får hvert år flere ansøgninger end der er pladser. Derfor er det vigtigt at give plads til de ansøgere, som virkelig brænder for og ”opfylder betingelserne” for at blive ansat i politiet.

Politiet opfordrer piger og tosprogede, der kunne have interesse for at blive politibetjent, til komme i erhvervspraktik.


Hvad lærer jeg i erhvervspraktikken

Erhvervspraktikken har et afvekslende og krævende program, der giver indblik i politiets dagligdag.

Du bliver orienteret om politiets opgaver og struktur, kommer igennem dele af optagelsesprøven (både teoretiske og fysiske opgaver), får rundvisning og indblik i arbejdsopgaverne i lokalpolitiet, herunder blandt andet:

A/V sektionen, som tager imod ikke-hastende anmeldelser og fordeler sagerne internt.

Beredskabet, som rykker ud til hastende, politimæssige opgaver døgnet rundt. Fra den fælles vagtcentral i Esbjerg har vagtchefen overblik over, hvor alle patruljebiler befinder sig.

Du lærer om arbejdsmetoder, for eksempel undersøgelse af gerningssted med sikring af spor, fingeraftryk, dna  og lignende. Måske får du lov til selv at efterforske et gerningssted i et situationsspil.

I Særlov kan det f.eks. dreje sig om miljø- færdselssager, hvor du lærer om arbejdsmetoden POA (problemorienteret politiarbejde).

I Forebyggelse fokuseres der specielt på det tværfaglige arbejde med andre – det kan f.eks. være SSP-samarbejdet.

I Voldssektionen arbejder de f.eks. med voldssager og lov om euforiserende stoffer, mens de i Straffelovsektionen f.eks. arbejder med indbrud-, tyveri-, brand-, narko- og hærværkssager.

Du bliver også sat ind i færdselspolitiets arbejde, samt arbejdet i en politihundeafdeling. Du vil måske komme med på en hundetræningsdag og du vil få vist patruljevognens indretning og udstyr.


Kontakt og praktikuger

Lokalpolitistationerne afvikler erhvervspraktikken i forskellige uger. Nederst på siden kan du se, hvornår dit lokalpoliti kan tage praktikanter.

Har du spørgsmål om erhvervspraktik, er du velkommen til at ringe til kontaktpersonen i dit lokalpoliti – se listen herunder.

Link til optagelseskravene www.blivpolitibetjent.dk
Link til blanket vedr. tavshedspligt

Kontaktpersoner i Syd- og Sønderjyllands Politi – Lokalpolitiet  Tlf.: 114
Lokalpolitiet i Varde 
Lokalpolitiet i Esbjerg
Lokalpolitiet i Ribe
Lokalpolitiet i Tønder
Lokalpolitiet i Haderslev 
Lokalpolitiet i Aabenraa
Lokalpolitiet i Sønderborg

Senest opdateret: 30. september 2008



Du kan altid kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114

eller maile til sjyl@politi.dk
 
Udskrevet d.
24-05-2012