Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Bødetakster ved færdselslovsovertrædelser

Rigsadvokaten har udgivet vejledende bødetakster for en række af de mest almindelige færdselsovertrædelser. Taksterne gælder ikke, hvis der er sket færdselsuheld, eller hvis der er opstået en fare- eller ulempesituation.

Er du under 18 år på gerningstidspunktet halveres den bødetakst, som er angivet i den vejledende bødeoversigt, medmindre andet er angivet. Dog kommer en bøde aldrig under 300 kr.

Hvis din årsindtægt på gerningstidspunktet (2011) ikke overstiger 149.370 kr. (før skat), og du kan dokumentere dette, kan bøden nedsættes til det halve - dog minimum 300 kr.


Hvis du mener, at din indtægt kan medføre en nedsættelse af bøden, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til den politikreds, der behandler sagen. Du skal vedlægge dokumentation for dine indtægtsforhold i form af seneste årsopgørelse, lønsedler eller lignende.

Find et uddrag af Rigsadvokatens vejledende oversigt over bødetakster ved de mest almindelige færdelsovertrædelser her (pdf)

Nye bødetakster fra den 1. januar 2012
Fra den 1. januar 2012 ændres bødetaksterne. De nye bødetakster gælder for forseelser, der bliver begået 1. januar 2012 eller senere. Hvis du har begået en forseelse før 1. januar 2012, bliver bøden fastsat efter de gamle bødetakster. 

For de nye bødetakster gældende fra 1. januar 2012 - se Rigsadvokatens vejledende oversigt over nye bødetakster ved de mest almindelige færdselsovertrædelser her (pdf).

Du kan også læse mere om de nye bødetakster på Rådet for Sikker Trafik's hjemmeside - se sikkertrafik.dk.

Senest opdateret: 25. januar 2012



Ansøgning om nedsættelse af bøde

Bødekontoret
Københavns Vestegns Politi
Albertslund Politistation
Birkelundsvej 2
2620 Albertslund

Telefon 43 86 14 48
 
Udskrevet d.
09-02-2012