Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Statsborgerskab

På denne side kan du læse om, hvordan du kan blive dansk statsborger. Læs også, hvordan du søger om at få dansk indfødsret (statsborgerskab).

Hvis du har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark, kan du søge om dansk statsborgerskab, når du opfylder følgende betingelser:

  • Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år
  • Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år
  • Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter
  • Hvis du ikke har gæld til det offentlige
  • Hvis du kan dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold mv.

Statsborgere fra de nordiske lande
Statsborgere fra de nordiske lande kan få indfødsret efter to års uafbrudt ophold.

Anerkendte flygtninge samt statsløse personer
Anerkendte flygtninge samt statsløse personer kan få indfødsret efter otte års uafbrudt ophold.

Andre udlændinge
Andre udlændinge kan få statsborgerskab efter ni års uafbrudt ophold.

Gift med en dansk statsborger
Hvis du er gift med en dansk statsborger, kræves der som udgangspunkt seks års uafbrudt ophold i Danmark.

Ansøgning
Når man søger om dansk statsborgerskab, skal man bruge et særligt ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet kan du få hos det lokale politi i en af landets politikredse eller hos Udlændingeservice.

Læs mere på Udlængeservice hjemmeside - Ny i Danmark - her.

Når du har udfyldt skemaet, skal det afleveres til politiet, der hvor du bor.

Gebyr
Når du afleverer ansøgningen, skal du betale 1.000 kr.

 

Senest opdateret: 13. september 2010



Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Tilladelses- & Bevillingsafdelingen
Københavns Vestegns Politi
Politistationen i Rødovre
Egegårdsvej 75
2610 Rødovre
 
Telefon 43 86 14 48
Telefax 36 32 14 80


Åbent:

Mandag - onsdag kl. 09.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 09.00 - 13.00.

 

Københavns Vestegns Politis
adresser og åbningstider

 
Udskrevet d.
24-05-2012