Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Efterlysning: Gerningsmænd til røveriforsøg i Albertslund

Københavns Vestegns Politi efterlyser to gerningsmænd til et forsøg på røveri mod Nordea, Bytorvet 2 i Albertslund mandag den 6. juni 2011 kl. 09.21.

Gerningsmændene observerede banken i et kvarters tid inden røveriforsøget. Gerningsmand A holdt på en knallert ud for BR Legetøj ved trappen til 1. sal og gerningsmand B stod ved solcentret på svalegangen på 1. sal.

B løb ned ad trappen hen til A, og de kørte på knallerten hen til banken. B knuste en rude med en hammer og gik ind i banken. Han forlod banken kort efter uden udbytte. A og B stak af på knallerten i høj fart og kørte under Nordmarks Allé til Kanalgaden. De smed hammeren i Kanalen. De fortsatte formentlig ad Kanalgaden mod Horsestien, hvor de forlod knallerten i et mindre grønt område ved stien til Blomsterengen. Gerningsmændene beskrives som:

  1. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, 18-25 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning. Han var iført sort hættetrøje, hvor hætten var snøret til tæt om ansigtet, sort styrthjelm med hvid skrift på siden og mørke ”baggy” bukser med hvid skrift på låret – måske af mærket ”Bullrott” med skriften ”money over bitches”.
  2. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, 20-25 år, 170-180 cm høj, spinkel af bygning, mørke skægstubbe. Han var iført sort kasket, grå hættetrøje, sorte bukser – måske af mærket ”Bullrott”.

Politiet ønsker henvendelser fra vidner, der har set gerningsmændene inden røveriforsøget eller har set dem på strækningen mellem Bytorvet og Horsestien.
 



Senest opdateret: 8. juni 2011



Pressekontakt

Politikommisær
Ulrik Hove
Mobil 72 58 75 24

Henvendelser i sagen


Politiassistent
Thomas D. Christensen
Mobil 72 58 77 40
E-mail tdc002@politi.dk
 
Udskrevet d.
24-05-2012