Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Rovmord: To fængslet fire uger for manddrab

To bulgarske mænd varetægtsfængslet fire uger for rovmordet på den 81-årige Kirsten Inge Damsgaard den 30. december 2011, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Kirsten Inge Damsgaard blev røvet og dræbt i sit hjem på Nordfrontvej fredag den 30. december 2011. Politiet har arbejdet i døgndrift for at opklare sagen.

Der er tale om to brødre på 20 og 22 år. De blev fremstillet i dag kl. 13.00 i grundlovsforhør for lukkede døre ved Glostrup Ret. Begge mænd sigtes for manddrab og særlig groft røveri. De nægter sig skyldige.

Mændene blev anholdt i går ca. kl. 17.30 i en anholdelsesaktion på Frederiksberg sammen med to også bulgarske piger på 14 og 19 år, der er løsladt igen.

Tre adresser i Storkøbenhavn er i går og i dag blevet ransaget. Her har politiet blandt andet fundet nogle af Kirsten Inge Damsgaards smykker, der har været efterlyst.

Der forestår fortsat et stort efterforskningsarbejde, og der kan på nuværende tidspunkt ikke gives flere oplysninger om efterforskningen eller anholdelserne.


 

 

 


 

Senest opdateret: 11. januar 2012



Pressekontakt


Senioranklager
Martin von Bülow
Mobil 7258 7759
 
Udskrevet d.
24-05-2012