Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Hård dom til narkogenganger

24-årig mand idømt fire måneders ubetinget fængsel for at besidde og  delvist videresælge narko, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Søndag den 1. januar kørte en patrulje ud til en nytårsfest i Brøndby, der trak ud til gene for omgivelserne. Her pågreb de den 24-årige med godt 20 gram narko og 12.000 kr. i kontanter.

Manden blev anholdt, sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer, og bragt til politigården i Albertslund. Dagen efter blev han varetægtsfængslet.

I dag – mandag den 30. januar – faldt der dom i sagen. Han fik fire måneders ubetinget fængsel, og retten beslaglagde også de 12.000 kr.

Manden erkendte at have været i besiddelse af stofferne, og at en mindre del af stofferne var bestemt til videresalg og videreoverdragelse.

- Manden er syv gange tidligere dømt for narkokriminalitet. Det er i det lys, man skal se rettens dom, siger anklagerfuldmægtig Ditte Obel Thomsen.

Manden er fortsat varetægtsfængslet.

Manden modtog strafudmålingen, men ankede den fortsatte varetægtsfængsling og beslaglæggelsen af de 12.000 kr.


 

Senest opdateret: 30. januar 2012



Pressekontakt


Anklagerfuldmægtig
Ditte Obel Thomsen
Mobil 7258 7865

 
Udskrevet d.
24-05-2012