Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Lyndom til røver fra Bagsværd

30-årig mand idømt 10 måneders ubetinget fængsel for røveri mod tankstation i Bagsværd, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Dommen faldt i dag – mandag den 15. marts – kl. 1300 ved fremstilling i grundlovsforhør i Glostrup Ret.

Manden, der er fra Bagsværd, er tidligere dømt for røveri. Han er fortsat varetægtsfængslet.

Sagen kort
Søndag den 14. marts cirka kl. 2152 røvede en mand en tankstation på Bagsværd Hovedgade. På sig havde han skjult to lommeknive.

Røveren indfandt sig ved kassen og betalte for en øl. Da tankpasseren gav ham byttepenge retur, spurgte han, om han ikke måtte få alle pengene.

Tankpasseren fornemmede, at der ikke var tale om en spøg og udleverede 1400 kr. i kontanter til manden. Røveren forlod herefter tanken og politiet blev alarmeret.

Til morgen – mandag den 15. marts – meldte den 30-årige sig selv til politiet.


 

Senest opdateret: 15. marts 2010



Pressekontakt



Politiadvokat
Bente Thejlade Jensen
Mobil 7258 7328
 
Udskrevet d.
09-02-2012