Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Kun 2 anholdte i forbindelse med præsidentbesøget

Politiets arbejde i forbindelse med George W. Bush´s besøg i Danmark er så småt ved at være overstået. Alt er forløbet stille og roligt og efter planen.

”Politiets største udfordring under præsidentbesøget har været at sikre, at den amerikanske præsident og hans følge har følt sig trygge. Dette er lykkedes til fulde”, udtaler informationschef Flemming Munch fra Københavns Politi.

Kun 2 er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationer under præsidentbesøget. De to blev anholdt i går tirsdag hhv. ved Fredensborg Slot og ved en ikke anmeldt demonstration fra Christianshavn. De blev begge anholdt for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Senest opdateret: 6. juli 2005



 
Udskrevet d.
24-05-2012