- Det bliver spændende at bygge missionen op fra bunden sammen med andre politifolk fra Europa, siger Kristian Skovhus.
Teamet kommer til at samarbejde med en håndfuld europæiske politifolk, deriblandt den danske politiinspektør Kaj Stendorf, som har boet i Jerusalem i et år. Her har de forberedt missionens arbejdsopgaver, som hovedsagligt er rådgivning til det relativt nye palæstinensiske politi om organisering og arbejdsmåder på ledelsesniveau. For at gøre missionen i stand til det, ansætter EU i øjeblikket politirådgivere fra medlemslandene til cirka 30 poster. Det er dem, som planlægningsteamet gør sig klar til at modtage og introducere til mandatet.
- Udfordringen bliver at give alle en fælles forståelse for opgaven, og få skabt nogle gode relationer til de palæstinensiske betjente, vi skal rådgive, siger Kristian Skovhus, som regner med at være udstationeret et år.
EUPOL-COPPS, som EU's politistøttemission i de palæstinensiske områder hedder, er foreløbigt planlagt til at løbe i tre år fra den 1. januar 2006.