Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Katastrofeberedskabets myndigheder går sammen om at skabe forbedringer i fremtiden

I dag afholder Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Kolding Politi et tværfagligt seminar som opfølgning på fyrværkerikatastrofen i Kolding den 3. november 2004.

Alle de instanser og myndigheder, der var involveret i beredskabet ved fyrværkerikatastrofen i Kolding, deltager i seminaret. Formålet med det tværfaglige seminar er ikke at evaluere yderligere på indsatsen i Kolding, men derimod at sikre endnu bedre beredskabsindsatser ved lignende situationer i fremtiden.

Seminaret er derfor et arrangeret således, at alle indbudte deltagere skal komme med oplæg til, hvorledes alle, der er involveret i et katastrofeberedskab, kan håndtere katastrofer endnu bedre i fremtiden.

Dagen er bygget op omkring workshops med forskellige emner, som deltagerne skal forholde sig til. Eksempler på emnerne er: Niveaudelt beredskab og beredskabsplanlægning, Alarmeringen og den umiddelbare førsteindsats, Informationspolitik, Strategisk ledelse og samarbejde m.fl.

Se hele programmet for seminaret her

Senest opdateret: 16. juni 2005



 
Udskrevet d.
24-05-2012