
Det islandske politi har fulgt udviklingen af den nye danske patruljejakke igennem det nordiske samarbejde på udrustnings- og uniformsområdet. Da den nye jakke blev præsenteret på en nordisk udrustningskonferrence i marts i København, blev kollegaerne fra Island så begejstrede, at de fik en model med hjem.
Efter præsentationen af den danske patrulje jakke for den øverste politiledelse i Reykjavik, valgte man at gå videre med implementeringsplanerne. Dette førte til, at Rigspolitiet i Reykjavik præsenterede projektet og grundlaget for jakkens design den 24. juni i år.
Der er fra Rigspolitiet i Danmark givet grønt lys for, at Island må anvende det danske design med egne mærker. Islændingene overvejer nu at foretage en fieldtest efter den danske model, for at afdække, om der er særlige islandske forhold, der kræver ændringer af jakken.