Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) har udstationeret en dansk politimand i Skt. Petersborg, som er hovedstad i den russiske Nordvest Region og et vigtigt centrum for handel mellem Rusland og Europa.
Danskeren er udsendt under det fælles politi- og toldsamarbejde i Norden (PTN) og skal være forbindelsesled mellem de nordiske lande og myndighederne i Skt. Petersborg og i den russiske enklave Kaliningrad mellem Litauen og Polen.
Forbindelsesofficeren har hovedkontor på det danske Generalkonsulat i Skt. Petersborg.