139 gange rykkede psykologer ud for at holde psykologiske debriefinger på landets politistationer sidste år.
I 2001 skete det 89 gange. Dengang snakkede 404 politifolk ud om voldsomme hændelser, mens antallet var 681 i 2004.
Det viser en opgørelse over den psykologiske støtte i de fire seneste år fra Rigspolitiets Psykologtjeneste. Den viser også, at hvor psykologerne fulgte op med samtaler og debriefinger 43 gange i 2001, skete det 85 gange sidste år.
Alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2005, oplyser chefpsykolog i Rigspolitiet Bjarne Frøslee Ibsen, der vurderer, at det er et resultat af politiets eget fokus på jobbets virkninger. Han har arbejdet med politifolks psykiske arbejdsmiljø i mere end 10 år og leder i dag den psykologiske støtte til politikredsene. Den består blandt andet af et landsdækkende netværk af psykologer.
- Politiet er blevet mere og mere bevidst om, at voldsomme oplevelser påvirker, og det har man som arbejdsgiver taget ansvar for og ageret på, siger Bjarne Frøslee Ibsen.
Psykologerne underviser og informerer om støtten i hele landet, og i takt med det er interessen vokset. Ifølge opgørelsen, mest når betjente lider fysisk overlast, efter oplevelser fra færdselsuheld og skudepisoder.
- Tidligere snakkede man ikke om at blive påvirket af voldsomme hændelser, i dag er det mere accepteret at få det dårligt efter en grim oplevelse, siger Bjarne Frøslee Ibsen.
Den udvikling er sket i hele samfundet, men i politiet har den haft sit eget liv. Fra at starte fra bunden i starten af halvfemserne, har politiet nu en holdning til jobbets psykiske påvirkninger.
- Resultatet er, at reaktioner og kriser i dagligdagen oftere bliver klaret. På sigt kan det hjælpe betjentene til at træde ud af politiet som hele mennesker den dag, de skal pensioneres. Det giver mening både for arbejdsgiver og ansatte, siger Bjarne Frøslee Ibsen.
Læs mere om politiets psykologiske støtte