Færdselspolitiet har holdt 289 kontroller ved landets skoler og skoleveje i
løbet af de fire første dage efter årets skolestart mandag den 8. august
2005.
Ud af i alt 3.962 forseelser blev 2.700 noteret for høj hastighed. I 140
tilfælde var børn ikke fastspændt i bilen, og 770 voksne kørte uden sele.
Syv førere havde slet ikke kørekort, og seks var påvirket af spiritus.
Indsatsen, hvor politiet har hilst på 39.700 bilister indtil videre,
fortsætter fra mandag i næste uge til fredag den 19. august.