Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

Rigspolitiet samarbejder med voksenuddannelserne

Et nyt samarbejde mellem Rigspolitiet og landets voksenuddannelser skal give politiet flere kvalificerede ansøgere med anden etnisk baggrund.

Rigspolitiet indbyder voksenuddannelserne og højskolerne til et samarbejde om deres politiforberedende kurser. Det har fået en række skoler til at takke ja til samarbejdet, blandt VUC i Hvidovre, AOF i Ballerup og HF-Centret Efterslægten i København. Og flere viser interesse, oplyser Rigspolitiets Personaleafdeling, som står bag initiativet:

- Vi håber, at der kan udbydes forberedelseskurser i alle storbyerne, og at det vil få flere kvalificerede ansøgere af anden etnisk oprindelse end dansk til at søge ind hos os, siger vicepolitimester i Rigspolitiets Personaleafdeling Martin Gravesen.

Samarbejdet sker som led i Rigspolitiets bestræbelser på at få flere kvalificerede ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk til at søge ind som politibetjent. Det har cirka syv procent af ansøgerne, men mange opfylder ikke ansættelseskravene.

Derfor har Rigspolitiet tilbudt VUC, AOF og Folkehøjskolernes Forening (FFD) at samarbejde om de af deres kurser, som kvalificerer til optagelse i politiet. På et fællesmøde tidligere på året fik de en orientering om Rigspolitiets bestræbelser på at rekruttere flere egnede ansøgere med en anden etnisk oprindelse end dansk. De blev samtidig tilbudt råd og vejledning i tilrettelæggelsen af kurser, og hjælp med erhvervspraktik samt besøg på politistationer og Politiskolen.

Senest opdateret: 18. november 2005



Fakta



Politistyrken skal i videst muligt omfang afspejle befolkningen, hvor otte procent har en anden etnisk baggrund end dansk.

Det havde lidt over tre procent af de nyansatte politibetjente i 2005. I 2006 er det Rigspolitiets mål, at det tal når fire procent.

 

 
Udskrevet d.
24-05-2012