I løbet af årets første kvartal er der gået i alt 3.749 anmeldelser ind hos politiet via hjemmesiden www.politi.dk. Langt størstedelen af de anmeldelser, som politiet modtager via hjemmesiden, er anmeldelser af cykeltyverier, som i første kvartal af 2006 stod for knap 70 procent af det samlede antal anmeldelser. Næst efter cykeltyverier er hjemmesiden mest blevet brugt til at anmelde simpelt tyveri – i alt 1.032 brugte hjemmesiden til denne form for anmeldelse i første kvartal af 2006.
- Med det nye politi.dk får borgerne bedre mulighed for selv at vælge, hvornår og hvordan de vil foretage en anmeldelse. Dette er bare første skridt i forhold til at forbedre serviceniveauet ved hjælp af digitalisering på politiets hjemmeside, siger vicerigspolitichef Erik Justesen.
Rigspolitiet offentliggjorde 15. april sidste år politiets nye hjemmeside, som bl.a. giver mulighed for at foretage sin anmeldelse online. Indtil videre kan man anmelde følgende former for tyveri på www.politi.dk:
Gå til anmeldelsessiden her