Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

19 personer fældet af børneattest

Det er et år siden, kravet om en pletfri børneattest blev indført for nyansatte, som skal arbejde med børn

Det er et stort ansvar at skulle tage vare på andre menneskers børn. Så for at beskytte børnene ekstra godt, blev det sidste år besluttet fra den 1. juli at indføre et krav om børneattest.

Af den vil det fremgå, hvis en person, der søger om at arbejde med børn under 15 år, har fået en dom for seksuelt misbrug af børn.

Fra den 1. juli sidste år til 1. juli i år har Rigspolitiets Dataafdeling behandlet 195.960 anmodninger fra arbejdsgivere eller foreninger, som skulle tjekke en kommende medarbejder. Og 19 af dem havde fået en dom eller en bøde for seksuelt misbrug af børn, viste det sig.

Efter kravet om børneattest er indført, skal alle personer, som bliver ansat af myndigheder, private foreninger og organisationer, og som skal arbejde med børn under 15 år, give tilladelse til, at den kommende arbejdsgiver eller forening beder politiet om en børneattest.

Her kan du læse mere om børneattesten

Senest opdateret: 4. juli 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012