Forstør tekst Udskriv Abonnér på dette område Tip en ven Læs højt

De nordiske lande holder fælles terrorøvelse

Rigspolitiet er vært for en fællesnordisk øvelse, hvor samarbejdet mellem de nordiske landes terrorberedskaber skal trænes

”Gimle” er navnet på den fællesnordiske terrorøvelse, som i disse dage løber af stabelen på Rigspolitiets kursusejendom i Sydsjælland. Navnet har øvelsesledelsen hentet i den nordiske mytologi, hvor Gimle er den sal, hvor overlevende vil mødes efter ragnarok.

Så galt skulle det helst ikke gå; specielt ikke fordi øvelsen er en teoretisk papirøvelse, der er bygget op omkring kommunikationen mellem de nordiske lande. Formålet er at træne samarbejdet og koordinationen i forbindelse med eventuelle terrorhandlinger i Norden.

Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark deltager i øvelsen, som foregår i dag onsdag. Her vil deltagerne blive udsat for en række terrorscenarier, og på den baggrund skulle samarbejdet mellem de nordiske lande gerne blive styrket.

 

Senest opdateret: 20. september 2006



 
Udskrevet d.
24-05-2012